En navneklud er en broderet mønstersamling. Man har udført navneklude siden 1500-tallet i Europa. Motiverne er alfabeter og talrækker til brug for mærkning af linned samt forskellige former for borter og religiøse og verdslige symboler, som ofte blev kopieret fra trykte mønsterbøger.
navneklud
Navneklud fra 1799.
Af
ukendt kunstner/Nationalmuseet, Danmark, fotograf Mette Humle Jørgensen.
Licens:
CC BY SA 4.0
Sting og motiver
På de tidlige eksempler ser man mange forskellige teknikker. Senere blev korssting de mest almindelige sting, og navnekludene afspejler tidens formsprog.
I Danmark syede man især navneklude fra ca. 1700. Fra omkring 1800 syede man dem som led i skolernes håndarbejdsundervisning. Bogstaver og tal blev de fremherskende motiver, og fra ca. 1850 overtog masseproducerede broderimønstre navnekludens rolle som forlæg.
Man udførte navneklude som læreklude nogle årtier endnu. I slutningen af 1900-tallet opledevede man en renæssance hvor navneklude blev syet som slægtstavler til dåbsgaver og lignende.
Schweizerklude
Fra 1800-tallet kendes særlige prøveklude under navnet schweizerklude. De bestod primært af teknikprøver på linnedsyning, men havde også ofte prøver på monogrammer og tal- og bogstavrækker.
Læs mere i Den Store Danske
Fagansvarlig for Broderi
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.