Hvidsyning er forskellige former for hvidt broderi, dvs. syninger, der er udført på hvidt stof med hvid tråd. Hvidsyning har sin oprindelse i middelalderen og kendes i Danmark fra 1500-tallet, da adelen og de nærmeste omkring hoffet udførte syningen. Senere blev broderiformer som hulsøm, hedebosyning og i Norge hardangersyning folkeeje.