håndarbejde
Håndarbejde og håndværk
Ordet håndarbejde bruges desuden omtrent synonymt med håndværk. Det betegner i den forbindelse alle genstande fremstillet i hånden modsat industrielt eller maskinelt fremstillede produkter.
Håndgjorte genstande er lige så gamle som menneskeheden selv, og allerede i stenalderen fremstillede man avancerede håndgjorte genstande. I middelalderen og frem til omkring år 1800 betegnede håndarbejde modsætningen mellem det menneskeskabte og det guddommelige og modsætningen mellem åndens og håndens arbejde. Herefter kom håndarbejde eller begrebet "håndens arbejde" til at dække alt, hvad der kunne udføres i hånden uanset materialet. Materialerne kunne være alle tænkelige materialer såsom træ, jern, strå og vidjer, børster, sten og så videre. De forskellige materialer krævede selvsagt forskellige former for tilvirkning, håndarbejde eller håndværk.
Tekstilt håndarbejde
Frem til industrialiseringen for alvor tog fart i midten af 1800-tallet i Danmark beskæftigede både børn, kvinder og mænd sig med håndarbejde i husholdningerne. Men efterhånden begyndte materialet at blive afgørende for benævnelsen. Arbejdet med tekstiler, især centreret om hjemmets sfære, blev nu kaldt kvindeligt håndarbejde, og senere blot håndarbejde. Arbejdet med de øvrige materialer blev mere eller mindre overladt til mændene.
Skolefaget håndarbejde
I 1889 blev skolefaget håndarbejde indført i det offentlige danske skolevæsen efter tysk forbillede. Undervisningsmetoden kaldets den schallenfeldske metode, opkaldt efter den tyske håndarbejdspædagog Rosalie Schallenfeld (1819-1864). Faget var udelukkende for piger, og helt i pagt med tidsånden indeholdt det både et nytteaspekt og et almendannende formål.
I Danmark kom nytteaspektet til at stå stærkest, for faget blev af socialt sindede kræfter set som et middel til at bekæmpe den sociale elendighed, som var alvorlig. Pigerne skulle først og fremmest opdrages til at udfylde rollen som hustru og moder eller eventuelt tjenestepige, så undervisning i fx finere broderi blev anset for at være unødvendig. Pigerne skulle lære strikning, syning, lapning, navnemærkning og andre teknikker, som var nyttige i en husholdning.
Datidens pædagoger fordrede desuden, at håndarbejdsundervisningen skulle lære barnet egenskaber som flid, nøjagtighed, tålmodighed og sparsommelighed. Undervisningen bestod primært af en omtrent ufravigelig modelrække, hvor man gik fra det simple til det mere komplicerede. Eleverne lærte de forskellige teknikker ved at sy prøver eller øvestykker, som senere blev syet sammen til én lang prøveklud. En såkaldt schweizerklud. I gennem tiden udviklede der sig en praksis med klare regler om rigtigt og forkert og om god og dårlig smag.
Faget håndarbejde, som også kaldtes håndgerning, udviklede sig overraskende lidt i Danmark i næsten 100 år. Mange (kvinder) har gennem tiden haft stor veneration for håndarbejde, men der findes også utallige beretninger om strikse håndarbejdslærerinder og håndarbejdstimer præget af svedige hænder, kedsomhed og lede.
I 1975 ændrede man faget, så det nu også blev for drenge. Man ændrede også på modelrækken, da nytteaspektet ikke længere var det samme. I stedet lagde man mere vægt på, at børnene skulle få kendskab til materialerne og være kreative. Men samtidig fik faget meget få timer, og det blev svært både at lære teknikkerne og tilgodese kreativiteten. I 2014 blev fagene håndarbejde og sløjd lagt sammen til faget Håndværk og design, og faget håndarbejde var i realiteten nedlagt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.