Frihåndsknipling, knipleteknik, der i modsætning til anden knipling udføres uden mønster og med meget få nåle. Teknikken udvikledes i renæssancen ud fra middelalderens possementarbejde. Man fremstillede smalle kniplinger til sammenføjning og kantning af tekstiler, senere desuden bredere kniplinger til at pynte dragt og bolig med. Frihåndsknipling har været udført de fleste steder i Europa, men har kun overlevet i afsides egne, bl.a. det sydøstlige Skåne, Dalarna, Karelen, flere områder i Rusland og Slovakiet foruden visse bjergbyer, fx Cogne i Aostadalen; salg af de færdige arbejder gennem husflidsorganisationer har bidraget til at bevare teknikken. Den grundlæggende undersøgelse af frihåndsknipling blev foretaget ca. 1959 af danskeren Bodil Tornehave (1915-93).
Fri knipling er betegnelsen inden for moderne knipling, når knipling benyttes som kunstnerisk udtryksform.
Se:
Tornehave, Bodil: Danske Frihåndskniplinger. Notabene, København 1987. ISBN 87-7490-291-1.
Tornehave, Bodil: Danske Almuekniplinger, Artikel i Budstikken 1959.
Tornehave, Bodil: De estlandssvenske kniplinger. Dialekt- och Folkminnesarkivet, Uppsala 1990.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.