Soroptimist International, (1. ord af lat. soror 'søster' og eng. optimist), international forening for forretningsdrivende selverhvervende kvinder, stiftet 1921 i Californien, USA. Foreningen, der på mange måder er en kvindelig pendant til Rotary International, har til formål gennem frivilligt arbejde at bistå især kvinder inden for bl.a. områderne rettigheder, uddannelse og sundhed samt højne mellemfolkelig forståelse og etisk forretningsstandard. Der anslås at være ca. 100.000 medlemmer fordelt på klubber i 115 lande. I Danmark er der oprettet klubber i Hillerød (1951) og Silkeborg (1963).