Hovedindgangen til Den Danske Frimurerordens hovedsæde, Stamhuset, på Blegdamsvej på Østerbro i København. De to store søjler, der flankerer indgangen, er 16 meter høje. Foto fra 2007.

.

Den Danske Frimurerordens hovedsæde, Stamhuset, på Østerbro i København, her set fra Fælledparken. Bygningen blev opført 1923-27 på en grund langs parken, som Frimurerordenen havde købt i 1918. Foto fra 2005.

.

Den Danske Frimurerorden er Danmarks ældste organisation af loger og en fortsættelse af den første danske frimurerloge, der blev stiftet den 11. november 1743 i København.

Fra 1743 til 1765 anvendtes i Danmark det såkaldte engelske system, og fra 1749 havde de dansk-norske loger egen overordnet ledelse konstitueret under den britiske storloge. Fra 1765 til 1785 tilhørte frimureriet i det danske monarki højgradssystemet stricte observans. I 1780 greb statsmagten regulerende ind, men udtalte sig samtidig anerkendende om frimureriet.

Efter en reformproces, der indebar en principiel tilbagevenden til den tidligere tradition, arbejdedes der efter det rectificerede system med vægt på Sankt Johannes-graderne indtil 1855. Da indførtes det såkaldte svenske system, et integreret højgradssystem, der var udformet i Sverige i 1770'erne af hertug Karl 13. (se Carl 13.s Orden).

Det svenske system består af tre Sankt Johannes-, tre Sankt Andreas- og fem kapitelgrader og forudsætter en kristen dåb; der arbejdes efter dette system i Danmark, Sverige, det svensksprogede Finland, Norge, Island og Nordtyskland.

Frederik 5. og Frederik 6. var medlemmer af Den Danske Frimurerorden, men viste det ikke offentligt. Det gjorde derimod Christian 8., Frederik 7., Frederik 8. og Christian 10., der var højeste styrere af Den Danske Frimurerorden i perioderne 1836-1848, 1848/1849-1863, 1871-1912 og 1912-1947.

To organisationer, der optager både kristne og ikke-kristne, nemlig Johanneslogeforbundet og Det Danske Frimurerlaug, etableredes i Danmark i hhv. 1900 og 1919 og blev lagt under Den Danske Frimurerorden i hhv. 1959 og 1961.

Organisation

Frimurersymbol, en vinkel og en passer lagt oven på hinanden. Foto fra hovedindgangen til Den Danske Frimurerordens hovedsæde, Stamhuset, på Blegdamsvej på Østerbro i København. Foto fra 2007.

.

Den Danske Frimurerorden tæller 92 loger med tilsammen ca. 7.000 medlemmer (2023). Den udgør et selvstændigt ordenssamfund og anerkendes af ca. 150 udenlandske frimurerordener og storloger, hvori der tilsammen findes flere tusinde loger. Den Danske Frimurerorden er den eneste frimureriske organisation i Danmark, der er anerkendt direkte af verdens ældste storloge, The United Grand Lodge of England, som kan føre sin historie tilbage til 1717.

Den Danske Frimurerorden ledes af Ordenens Stormester og Det Højeste Råd. Administrationen er inddelt i direktorier. Organisationen og medlemskredsen fremgår af en matrikel med bl.a. logernes adresser, fonde, legater og stiftelser samt medlemmernes data. Normalt skilter man ikke med sit medlemskab, men det står enhver frimurer frit for at fortælle om det.

Frimurerne udøver velgørenhed og støtter en række almennyttige formål som fx forskning og kunst. Midlerne hertil kommer fra medlemmernes kontingentbetalinger, indsamlinger blandt medlemmerne og medlemmers donationer samt fra en række fonde, legater og stiftelser, som medlemmer gennem tiden har skænket Frimurerordenen.

En mand, som er døbt i den kristne tro og har et godt omdømme, kan anbefales til optagelse af to faddere, og der balloteres i logen om hans optagelse. Logemøder finder sted på hverdage.

Den Danske Frimurerorden har egne bygninger i de fleste større danske byer. Frimurerordenens hovedsæde er det såkaldte Stamhus på Blegdamsvej på Østerbro i København, der også rummer Frimurerordenens arkiv, et bibliotek og et museum. Den mægtige bygning med det afvisende ydre blev opført i årene 1923 til 1927 efter tegninger af Holger Rasmussen med Vilhelm Lauritzen som medarbejder. Byggestilen er 1920'ernes strenge nyklassicisme, beslægtet med Politigården i København. Under Besættelsen havde Schalburgkorpset efter tysk okkupation af bygningen hovedsæde i Stamhuset i årene 1943 til 1944.

Den del af Frimurerordenens fundamentalkonstitution, der handler om den generelle opbygning, er tilgængelig for offentligheden. Højesteret fastslog i 1982 i en retssag mellem Den Danske Frimurerorden og Danmarks Radio, at Frimurerordenens ritualer derimod henhører under private forhold og derfor er beskyttede mod offentliggørelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig