skrøne

Skrøne, folkelig form for løgne- eller pralehistorie fortalt i jeg-form, også kaldet skipperhistorie, jægerlatin eller lystfiskerhistorie. Kunsten består i at lyve uden at geråde i selvmodsigelse.

I USA, hvor skrøne hedder tall tale, har man hævdet, at det var en speciel amerikansk form for humor, men genren er udbredt over det meste af den gamle verden, dog næsten udelukkende blandt mænd. Skrøner fortælles ofte kollektivt, således at man efter tur spinder videre på den samme ende: Fx om dengang, man deltog i den heldige jagt, tjente på den store gård eller sejlede med det store skib. Hvis én beretter, at skibet (Mangfoldigheden) var en hel dag om at sejle forbi Kronborg, vil en anden forsikre, at afstandene om bord også gjorde det nødvendigt for styrmænd og bådsmænd at færdes til hest og så fremdeles.

Skrønen kendes helt tilbage til antikken. Hos Plutarch kan man læse om en vis Antifanes, der fortalte om en by, hvor vinteren var så streng, at indbyggerne dårlig nok kunne få udtalt ordene, før de frøs og blev væk. Om foråret tøede ordene op igen, og så kunne man høre, hvad der var blevet sagt i vinterens løb.

Se også Münchhausens eventyr.