Legestue, i ældre tid jysk betegnelse for dansegilde, hvor først og fremmest unge i et sogn eller en landsby havde adgang. Man kunne holde legestuer både ved og uden for højtiderne og til høst. De blev i slutningen af 1800-t. afløst af chokoladeselskaber og kroballer og dans i forsamlingshuse.
Det blakkede ry, som legestuer og deres udskænkning af spiritus havde, var i 1700-t. særlig knyttet til julestuerne, hvor bølgerne ofte gik højt med maskerader og andre julelege, så højt, at der i 1735 under den pietistiske bølge blev udstedt en forordning mod dem, dog med beskeden virkning. I sin komedie Juele-Stue (1724) forsvarer Holberg julestuerne, mens Brorson i sin salme "Bort Verdens Jule-Glæde" (1732) skriver: "Bort syndig Lege-Stue!/Vi vil i Stalden gaa/I Bethlehem at skue/Vor Jesu Hvile-Vraa".
Nu til dags bruges udtrykket legestue undertiden i folkedanserkredse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.