Adventskrans. Traditionel adventskrans med røde bånd og hvide lys.

.

Kunstfærdig adventskrans.

.

Adventskrans i andre farver.

.

Adventskrans.

.

En adventskrans er en grankrans, der oprindelig var ophængt i røde bånd og med fire lys, hvoraf først et, så to, så tre og til sidst fire tændes på søndagene i advent. Skikken menes at være opstået omkring 1800 i de herrnhutiske brødremenigheder i Nordtyskland.

Omkring 1900 indførtes adventskransen i Sønderjylland, og 1939-1940 blev den med held lanceret af blomsterhandlere over hele landet. I 1946 kom adventskransen på årets julemærke og var dermed definitivt etableret i befolkningen.

Fra 1900-tallet ses den undertiden med bånd, der er violette, adventstidens liturgiske bodsfarve. Det skyldes påvirkning fra katolske miljøer i Nordeuropa, hvor adventskransen også har vundet indpas.

I den sidste del af 1900-tallet og efter 2000 ses den traditionelle adventskrans ofte radikalt ændret af kunsthåndværk og masseindustri. Der sælges kranse af materialer som fx strå, blomster, plastic, støbejern og sågar pigtråd, og kun de fire lyseholdere røber forbindelsen til traditionen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig