Negligé er en løsthængende morgen- eller hjemmedragt til kvinder. I 1700-tallet omfattede betegnelsen mange forskellige dragter, fx adrienne og contouche. Negligédragten kunne bæres uden korset og var derfor også velegnet som ventetøj. I 1900-tallet blev negligé en mere intim påklædning og bestod af en let og ofte meget dekorativ morgenkåbe til at bære over nattøj eller lingeri.