Klædedragt – børnetøj, Børnetøj er et begreb af relativt nyere dato, for barnet fik først sin egen plads i samfundet i 1700-t. Inden da så man det enten som et spædbarn eller som en lille voksen, en opfattelse, der bl.a. kom til udtryk i påklædningen.

Spædbørn blev viklet i svøbelister med armene surret tæt ind til kroppen, da man anså det for bedst for ryg og lemmer. Når barnet kunne gå, blev det klædt nøjagtigt som de voksne.

I slutningen af 1700-t. kom barnet og dets særlige verden i fokus, bl.a. inspireret af Jean-Jacques Rousseaus idéer og opdragelsesfilosofi. Påklædning blev da et middel til at vise forskel mellem barn og voksen, og man søgte særlige beklædningsstykker, der understregede dette. I det lille barns garderobe fik den middelalderlige kjortel en renæssance. Når barnet kunne gå, fortsatte begge køn med at bære skørter, som lod benene frie.

Først ved skolealderen afveg drengenes udseende fra pigernes. Krøllerne faldt for saksen, og kjolen blev erstattet af bukser med ben som kakkelovnsrør, samme beklædning som søens folk brugte.

Moderigtige mænd var endnu klædt i knæbukser af silke, og drengene distancerede sig således fortsat fra de voksne. Den store piges kjole lignede derimod de voksne kvinders. Voksenmoden dikterede på det tidspunkt den korsetløse og lette chemisekjole, som levede op til tidens idéer om naturligt og bekvemt tøj til børn.

Med industrisamfundet sidst i 1800-t. begyndte specifikt børnetøj at blive almindeligt udbredt, og der blev udgivet modeblade for de små. Fra England kom matrostøjet, først til drenge, siden tillige til piger. Det blev introduceret ved de europæiske hoffer, men bredte sig hurtigt til de øvrige samfundslag, til sommerbrug i stribet eller lys bomuld, om vinteren i mørk uld.

Nyt var det også at klæde søskende ens og i baby- og småbørnstøjet at angive barnets køn med farverne lyserød eller lyseblå. I begyndelsen af 1900-t. fik børnetøjet smocksyning, en særlig broderiteknik til at sammentrække stoffet, og som tidligere blev anvendt på engelske landarbejderes skjorter. Den vandt indpas på kjoler, bluser og kravledragter og blev karakteristisk for det velklædte barn.

Efter 1. Verdenskrig fik konfektionsindustrien opsving, og masseproduceret børnetøj blev tilbud til enhver. En særlig nyhed i de øverste samfundslag blev bomuldsoverallen i 1930'erne til begge køn, på ny en inspiration fra arbejdstøjet.

I 1950'erne vandt cowboybuksemoden fra USA indpas i de voksnes tøjverden og blev sammen med T-shirts hurtigt at finde i barnets garderobe.

Samtidig opstod også teenagebegrebet, og dermed indførtes en ny livsfase med en særlig tøjsmag. Joggingtøjet i elastiske materialer er siden kommet med i børnemoden. 2010'ernes børnetøj afspejler voksenmoden.

Materiale, farve og snit er på ny stort set det samme i børns og voksnes dagligtøj, og unisex og kønsspecifikation lever side om side i begge garderober.

Læs om klædedragt generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig