paryk

En paryk er kunstigt hovedhår, der kan tages af og på som en beklædningsgenstand. Parykker fremstilles, ved at man på en hue eller et net knytter menneskehår, dyrehår eller (fra 1900-tallet) nylonhår.

Parykker kan bruges erstatning for hår tabt fx ved sygdom, men de har også gennem tiden været symbol på værdighed (fx i engelske retssale) eller religiøst tilhørsforhold (fx ortodokse jødiske kvinder). Først og fremmest er parykken dog et modefænomen.

I oldtidens Egypten afragede man håret og bar uldne parykker, og i det klassiske Rom bar kvinderne hårparykker i mange farver, især blonde og røde.

Fra midten af 1600-tallet til slutningen af 1700-tallet blev parykker udbredt mode blandt Europas øverste stænder. Først erstattede mændene deres lange hår med store allongeparykker, ofte pudrede med mel. Siden bar også kvinderne parykker.

Med Den Franske Revolution forsvandt det kunstige hår efterhånden fra modebilledet, men i 1960'erne og 1970'erne fik det en renæssance blandt musikere og entertainere og bredte sig til den modebevidste ungdom af begge køn.