Knickers er knæbukser, der minder om den hollandske bondedragts posede bukser fra 1600-tallet. De bliver spændt eller bundet ved knæet og bruges med kraftige uldne knæstrømper. Knickers sås første gang i 1860'erne som fritidstøj og til sportsbrug. I 1920'erne og 1930'erne fik de en variant under navnet plusfours, der er lidt længere og har et bredere knæbånd, som bukserne poser ned over.

Faktaboks

Etymologi

Ordet knickers er en forkortelse af den Amerikansk Engelske betegnelse knickerbockers, som var et øgenavn for de hollandske indvandrere i New York, efter Knickerbocker, forfatteren til romanen Humorous History of New York fra 1809.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig