Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Paul Morphy

Oprindelig forfatter PDurr Seneste forfatter Redaktionen

Paul Morphy, 1837-1884, amerikansk skakspiller. Efter en opsigtsvækkende karriere i sit hjemland drog Morphy i 1858 til Europa, hvor han besejrede tidens førende spillere. Året efter vendte han tilbage til USA og virkede en kort tid som skakskribent, inden han brat lagde skakken på hylden for uden held at forsøge at etablere sig som sagfører.

Morphys partier blev oplevet som en revolution i datidens skakverden, og de har med en ubændig fantasi og angrebslyst bevaret deres position i skakhistorien. Morphy forstod betydningen af aktivt spil og en hurtig officersudvikling og førte en skakbrættets lynkrig mod sine modstandere, hvis beskedne kvalitet dog gør det vanskeligt at vurdere hans reelle styrke. Til trods for en international karriere på blot tre år står Morphy fortsat som en af spillets mest fascinerende figurer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Dürrfeld: Paul Morphy i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127653