Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

entertainer

Oprindelig forfatter JVed Seneste forfatter Redaktionen

entertainer, (eng. 'underholder'), artist, der optræder med sang, dans, monologer, gags m.m. i radio, tv, varietéer, kabareter, engelske music-halls eller amerikanske vaudeviller.

En kendt entertainer var den engelske skuespiller og komediant Joseph Grimaldi, der optrådte med satirisk pantomime i begyndelsen af 1800-t., bl.a. på Drury Lane og Covent Garden Theatre i London. Han fik flere efterfølgere, bl.a. Dan Leno i slutningen af 1800-t. Med moderne massekommunikationsmidler som radio, film, tv og video har entertainere som Maurice Chevalier, Bing Crosby, Danny Kaye og Victor Borge kunnet nå ud til et verdenspublikum.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jon Vedel: entertainer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=71171