Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hulahopring

Oprindelig forfatter Varn Seneste forfatter Redaktionen

hulahopring, legeredskab af plast, fremkommet i 1950'erne som en udvikling af de tøndebånd af træ, man kendte som artistrekvisit og redskab i kvindegymnastikken. Legen med hulahopringe består i at holde ringen i rotation omkring kroppen vha. hoftebevægelser.

Om ordets oprindelse: Fordanskning af am. hula hoop, 1. led vist efter hula, 2. led af eng. hoop 'ring, tøndebånd'.

I slutningen af 1950'erne blev Danmark grebet af hulahopfeberen; der blev konkurreret om, hvilket barn der kunne holde ringen længst i gang, og aviserne refererede de nyeste rekorder. Se også trillebånd og hula hoop.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Varnild: hulahopring i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93658