• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

drage

Oprindelig forfatter Varn Seneste forfatter Redaktionen

Fra den årlige drageflyvning i Dyrehaven, nord for København.

Fra den årlige drageflyvning i Dyrehaven, nord for København.

drage, konstruktion af lette flader, som holdes svævende ved vindens tryk og er tøjret til jorden, oftest til et menneske. Mest udbredt er den lette korsdrage af rombeform med lang hale, men der findes mange varianter, bl.a. de haleløse kassedrager.

Drager kendtes i Kina før Kristi fødsel og i Japan og Korea ca. 500 e.Kr.; i Europa var de udbredt i 1600-t. som legetøj for børn. Benjamin Franklin opfandt lynaflederen i 1752 efter et forsøg, hvor han sendte en drage op i en tordensky. I 1800-t. eksperimenterede opfindere på begge sider af Atlanten med nye dragetyper, beregnet til bl.a. meteorologiske målinger, militære observationer og luftfotografering. Disse drageeksperimenter blev en del af grundlaget for udviklingen af flyvemaskinen.

Ordet drage kommer af middelnedertysk drake, af latin draco 'slange, drage', græsk drakon, egentlig 'den skarptseende, stiftstirrende'.

I Danmark var bygning af og leg med drager fortrinsvis forbeholdt børn, indtil arkitekten Poul Henningsen med PHs dragebog (1955) gjorde det legitimt også for voksne at dyrke denne sport. Der afholdes adskillige dragefestivaler, bl.a. på Eremitagesletten nord for København. Se også drageflyvning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Varnild: drage i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66392