Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bold

Oprindelig forfatter Varn Seneste forfatter Redaktionen

Bolde.

Bolde.

bold, i årtusinder brugt over hele verden til leg, spil og idræt. Før gummibolden blev dominerende i slutningen af 1800-t., var bolde ofte hjemmelavede. Man viklede klude eller kohår omkring et stykke kork, og yderst blev bolden beklædt med fire eller otte felter af skind, klæde, fløjl eller hæklet uldgarn. Gummibolde af vulkaniseret kautsjuk kom frem efter verdensudstillingen i London 1851. Luftfyldte gummibolde blev i begyndelsen af 1900-t. kaldt gasbolde. De havde en svagt synlig prop der, hvor "gassen" var fyldt på. Senere gik man i visse tilfælde over til at bruge en tablet, der udviklede en passende mængde luft inde i bolden under selve fremstillingen. Mange slags bolde er siden udviklet af en mangfoldighed af materialer og med særlige egenskaber, til brug inden for de forskellige idrætsgrene.

Se også boldspil.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Varnild: bold i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49179