Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bridge

Oprindelig forfatter SNov Seneste forfatter Redaktionen

bridge, kortspil for fire deltagere; et af verdens mest udbredte spil. På mindre end 100 år har bridge udviklet sig fra at være tidsfordriv for overklassen til et udbredt og højtudviklet konkurrencespil.

De fire spillere er makkere to og to. Der benyttes et almindeligt spil kort med 52 blade uden jokere. I et konkurrerende meldeforløb fastsættes en kontrakt, som spilles enten uden trumf eller med en af spillets fire farver som trumf. I stigende rækkefølge er farvernes rang: klør, ruder, hjerter og spar, men sans (fra fransk sans atout, dvs. uden trumf) står over farverne. Spillet består af 13 stik, som hver indeholder et kort fra hver deltager. Spilleren til venstre for spilfører spiller ud, dvs. spiller første kort til første stik. I de resterende 12 stik kommer udspillet fra den, der vandt det foregående stik. Der spilles til stik i rækkefølge med uret. En kontrakt opfyldes, når spilfører vinder det antal stik, kontrakten kræver. Hans side opnår i så fald en score, der består af en værdi pr. træk, dvs. stik mere end seks, samt en bonus, der er afhængig af, om kontrakten var en beskeden delkontrakt, en game (udgang), lilleslem (12 stik) eller storeslem (alle 13 stik). Opfylder spilfører ikke sin kontrakt (går ned/bet), straffes han med en takst for hvert stik, han manglede. Straffens størrelse er afhængig af "zonestillingen", et regnskabsprincip, der efter en fastsat cyklus sætter de to par "i farezone" eller "uden for farezone". Straf (eller bonus) øges, hvis modspillerne dobler kontrakten; redobler spilførers side derefter, øges taksterne yderligere.

Historie

Bridge er et relativt nyt spil. Navnets oprindelse er usikker, men nogle mener, at det kan føres tilbage til Tyrkiet og det sydlige Rusland, hvor der blev spillet et spil, udtalt "biritjs". På British Museum findes et lille skrift fra 1886 med titlen: Biritch — or Russian Whist. Bridgens forgængere er spillene whist, plafond og vint. I 1857 spilledes i London den første whistturnering, hvor de samme kort blev spillet ved flere borde, så udfaldet af hvert spil kunne sammenlignes. Spillet blev således et sportsspil, hvor ikke held, men spillernes dygtighed afgjorde udfaldet. De tidligste bridgeformer, bridgewhist og auktionsbridge, opstod i slutningen af 1800-t. Fra 1894 blev bridge det førende spil i The Portland Club i London, som helt op i 1970'erne stadig var med til at fastsætte de officielle bridgelove sammen med WBF, The World Bridge Federation. Den afgørende forskel på bridge og whist med trumf er, at i bridge lægger makkeren til den, der spiller kontrakten, efter udspillet sine kort åbne ned på bordet og bliver "blind", hvorefter spilfører styrer begge hænder.

Annonce

I 1925 skete en videreudvikling af spillet, da mangemillionæren Harold S. Vanderbilt på et krydstogt skabte reglerne for kontraktbridge, delvis i irritation over nogle forslag fra en dame i skibets kortsalon. Vanderbilts vigtigste ændringer var at indarbejde zonebegrebet og indføre bonus for udgang og slemmer. I New York gav han reglerne til medlemmerne af den førende spilleklub, Knickerbocker Club. Herfra spredtes kontraktbridge i løbet af kort tid til hele USA, og spillet har siden gået sin sejrsgang over hele verden.

I 1929 grundlagde Ely Culbertson tidsskriftet The Bridge World, og i 1930 udgav han The Blue Book om sit system, Approach Forcing. Culbertson fremstod snart som bridgens store autoritet. Hans system blev siden blot betegnet som "Culbertson", og da det blev udfordret af en anden amerikansk ekspert, Sidney Lenz, førte det til "århundredets bridgematch" i 1932, en begivenhed, som fik omfattende mediedækning. Med sin hustru Josephine som makker vandt Culbertson matchen sikkert.

I 1932 grundlagdes i Scheveningen, Holland, The International Bridge League, et europæisk bridgeforbund, som samme år afholdt det første EM for hold. Fra 1935 spilledes også om EM for damehold, og i USA 1935 samt Budapest 1937 afholdtes de første VM med henholdsvis USA og Østrig som vindere. 2. Verdenskrig bremsede den eksplosive udvikling, men den kom i gang igen få år efter krigen. I 1947 stiftedes The European Bridge League, hvis første EM blev spillet i København 1948. Fra 1950 blev der igen spillet om et officielt VM, og i 1958 blev WBF dannet.

Bridge var ikke velset i USSR, ligesom det i Kina under Kulturrevolutionen blev forbudt som revisionistisk og kapitalistisk. Med de senere politiske omvæltninger forsvandt disse forbud, og i 1994 regnes bridge over hele verden som en positiv beskæftigelse, og Kina har endog flere bridgespillere end nogen anden nation.

Systemmæssigt har bridge udviklet sig i store spring. I England skabtes i 1930'erne Acol-systemet. I USA tog Charles Gorens system teten i 1940'erne; han indførte en enkel pointberegning til vurdering af håndens styrke (Es=4, K=3, D=2, B=1 p). Omkring 1950 konstruerede førende italienske spillere kunstige systemer, dvs. systemer, hvor meldingerne ofte ikke viste de farver, som de indeholdt (1 klør var stærk og kunstig, men viste intet om klørfarven).

I 1980'erne udvikledes højkunstige systemer, hvor fx åbningsmeldingen pas viste styrke, mens alt andet viste svaghed. Der blev udviklet effektive forsvarssystemer mod disse, og i det nye årtusind dominerer de såkaldte naturlige meldesystemer atter, dog krydret med en lang række konventioner (dvs. makkeraftaler, som oplyses på særlige meldekort). Desuden er der opstået en ny slags kunstige systemer, der baserer meldingen af meget stærke hænder på et relæprincip, hvor den ene spiller kun afgiver økonomiske ventemeldinger, til den anden spiller har fortalt alt om sin hånd, og første spiller kan fastsætte slutkontrakten.

Fra 1956 til 1975 var det italienske "Blå Hold" enerådende i toppen af verdensbridge, anført af Giorgio Belladonna og Benito Garozzo. I mange år var VM (Bermuda Bowl) en kamp mellem USA og Europa, men fra 1958 deltog de sydamerikanske mestre, og siden er VM udvidet til at indeholde hold fra samtlige geografiske zoner. I 1990'erne dominerede Europa med VM-sejre til Island 1991 og Holland 1993, og i det nye årtusind er den gamle verdensorden etableret igen med Italien som verdens stærkeste nation, USA den nærmeste udfordrer og Kina på hastig fremmarch.

Bridge har arbejdet aktivt for at blive inkluderet i De Olympiske Lege og er optaget i The International Olympic Committee, ligesom der er afviklet flere mesterskaber i samarbejde med IOC. I 2008 organiserede tankesportsgrenene bridge, skak, kinesisk skak, dam og go samlet en tankesports-olympiade i Beijing.

Bridge i Danmark

I 1927 stiftedes De Københavnske Foreningers Bridgeturnering, som af Portland Club er anerkendt som verdens ældste, årligt afviklede begivenhed. Den spilles stadig hver vinter. I 1932 vandt Danmark en landskamp over England i Berlingske Tidendes regi, men først i 1933 blev to danske organisationer, Dansk Bridge Liga (København) og Dansk Bridge Union (resten af Danmark), stiftet. Ligaen virkede øst for Storebælt og unionen vest for. Fra 1934 spillede de to organisationers mestre om DM. I 1939 oprettedes Danmarks Bridgeforbund, DBF, dog kun til arrangement af DM samt udtagelse af internationale hold. Først i 1962 blev der oprettet en landsdækkende holdturnering, en dansk mesterpointordning (bridgens statussymbol) blev skabt, og DBF øgede i 1970'erne sine aktiviteter. Resultatet blev en medlemsforøgelse fra ca. 4000 til 25.000 i 1994. Danmark var mellem pionererne i ungdomsbridge og vandt bl.a. junior-EM 1970. Gradvist har DBF øget den yngre medlemsskare, så der også spilles om DM i skolebridge. Samtidig har bridge en social funktion for mange ældre, og DBF har taget flere initiativer for ældre, herunder et DM for veteranpar.

Systemerne i dansk bridge har altid været naturlige, i lange tider med Culbertson/Goren som dominerende østpå og Acol vestpå. Siden er systemerne samarbejdet, så der er opstået en Dansk Bridge Standard.

Danmark har mange internationale triumfer. Otto Kaalund-Jørgensen vandt VM for mixed-par 1937 med Elna Friberg, Sverige, og Danmark vandt guld i damerækken ved Bridgeolympiaden 1988 i Venezia. Yderligere har Danmark vundet VM-guld for juniorhold i 1997, VM-bronze damehold 2000, VM-sølv for damepar i 1986, OL-bronze i åben række 1984, EM-guld for damehold 1938, 1948-49, 1955, 1957-58, EM-sølv i åben række 1979 og 1993 foruden en række andre medaljer. I 2006 spillede Peter Schaltz (f. 1950) som den første dansker i nogen sportsgren sin landskamp nr. 500. Det skete under EM i Warszawa, Polen

Bridge har en omfattende litteratur, tidsskrifter på de fleste sprog, specialspalter i dagspressen og mesterskaber af alle slags. I Danmark udgiver Danmarks Bridgeforbund en del litteratur på eget forlag, foruden undervisningsmateriale bl.a. en serie af minihæfter om specielle emner. Bridgeforlaget er desuden gået ind på det kommercielle marked for at billiggøre materiel som fx meldebokse.

Bridge er velegnet som tilskuersport ved, at kortfordelingerne vises på en lystavle, rama, i en sal, hvor spillet refereres fra spillelokalet og samtidig kommenteres af eksperter. Moderne computergrafik har gjort, at også tv har fået interesse for bridge i stadig flere lande. Efter år 2000 har udbydere på internettet transmitteret bridgematcher live og opnået et stort, globalt publikum. Adskillige udbydere tilbyder også egentligt bridgespil på nettet, og på få år er der opstået et meget aktivt turneringsliv, hvor bridgespillere dyrker deres idræt på tværs af alle geografiske grænser. Også de første mesterskaber i internetbridge er afviklet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Svend Novrup: bridge i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=50937