Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

marked

Oprindelige forfattere HCJ og JVed Seneste forfatter Redaktionen

Julemarked. Russiskinspireret julemarked i Tivoli.

Julemarked. Russiskinspireret julemarked i Tivoli.

marked, købestævne, handel, der foregår på bestemte lokaliteter på bestemte dage. Oprindelig var markeder hyppigt sammenfaldende med tingmøder eller større årlige religiøse festligheder, hvor handlende fra nær og fjern mødte op for at sælge deres varer til pilgrimme og andre, der tog del i festlighederne. Denne form for marked, der omtales i Det Gamle Testamente, fandtes i forbindelse med oldtidens Olympiske Lege og kendes også i tidlige fjernøstlige og indianske kulturer. Vareudbuddet kunne være stort og omfattede både lokalt fremstillede produkter og andre, der blev tilført langvejsfra.

I middelalderen fik en række større markeder en central placering i den internationale handel og i udviklingen af et velorganiseret handels- og betalingssystem. De blev beskyttet af fyrstelige privilegier, som skulle sikre en fredelig afvikling af handelen. Kendte markeder afholdtes fx i Troyes i Frankrig, i Antwerpen i Nederlandene og i Leipzig i Tyskland. I Danmark opstod i midten af 1100-t. store markeder i forbindelse med et omfattende sildefiskeri i Øresund. Det vigtigste marked lå på Skanørhalvøen, hvorfra hovedmængden af handelen dog i løbet af 1300-t. flyttedes til Malmø, men også andre lokaliteter var af betydning, fx Dragør og Ystad. Det store sildefiskeri aftog i løbet af 1500-t., og dermed forsvandt markederne, som gennem 400 år havde været en kilde til store indtægter for den danske krone. Se også hansestæder og Skånemarkedet.

Ordet marked kommer via oldfransk market fra latin mercatus 'handel, marked', af merx 'handelsvare', gen. mercis.

Ved siden af disse eksisterede der et meget stort antal mindre markeder i byerne, ved landingspladser og ved hellige kilder og andre samlingssteder på landet. Fra opslåede boder forsynede omrejsende kræmmere og andre handlende den lokale befolkning med luksusbetonede varer, ligesom håndværkere falbød deres egne produkter. Normalt måtte handelen i en by kun finde sted med byens egne borgere som sælgere, men på markedsdage var byen åben for tilrejsende, der var i besiddelse af et markedspas som dokumentation for, at de havde borgerskab i deres hjemby. Dermed blev de fastboende påført konkurrence på pris og kvalitet, men det større udbud på markedsdagene trak samtidig mennesker til købstaden fra et stort opland. Nyetablerede håndværksmestre og forhandlere af mere luksuriøse artikler, fx guldsager, kunne skaffe sig kundeunderlag ved at rejse til markeder. Disse markeder var i almanakken ordnet i rækkefølge, så handelsfolk kunne rejse fra marked til marked ad bestemte ruter. Sådanne krammarkeder (se kræmmermarked) fungerede tillige som folkefester med et broget folkeliv og underholdning af omrejsende akrobater, linedansere, beriderselskaber, menagerier, mekaniske teatre, vokskabinetter m.m.

Annonce

De nævnte markedsformer holdt sig frem til midten af 1800-t., men blev gradvis mere specialiserede. De største udviklede sig til fortrinsvis at omfatte engroshandel inden for mere begrænsede vareområder og fik betegnelser som messer, købestævner og dyrskuer eller blev til internationale udstillinger, der ikke nødvendigvis fandt sted på samme lokalitet, men bevarede den regelmæssigt tilbagevendende karakter. Mens disse har fået stigende betydning i 1900-t., svandt de mindre markeder ind, efterhånden som detailhandelen blev udviklet både i byerne og på landet. Krammarkederne blev i Danmark afskaffet ved lov i 1873 med virkning fra 1882, og herefter var kun heste- og kreaturmarkeder tilladt. Flere af disse, fx Hjallerup Marked og Egeskov Marked, eksisterer stadig i 2000-t. og omfatter også et stort salg af marskandiservarer m.m.; karakteren af folkefest bibeholdes desuden ofte med bl.a. omrejsende tivolier.

Julemarked i Hamburg.

Julemarked i Hamburg.

Julemarkeder, som byder på aktiviteter, værksteder og underholdning ved siden af boder med julepynt, kunsthåndværk, julegodter, mad og drikke, er i dag populære. De kendes fra Tyskland, hvor bl.a. Dresden, Frankfurt og Hamburg har en lang tradition for disse markeder, men også Frankrig, Østrig og England har berømte julemarkeder. I Danmark vokser listen af julemarkeder år for år, og blandt kendte markeder er Christianias julemarked, julemarked i Tivoli og i Den Gamle By i Aarhus.

Se også basar og handel.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Chr. Johansen, Jon Vedel: marked i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122201