Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tivoli-Garden

Oprindelig forfatter LuS-N Seneste forfatter Redaktionen

Tivoli-Garden eskorterer ca. 100 gange i løbet af sæsonen en guldkaret med gardens prins og prinsesse rundt i Tivoli. Kareten, der blev bygget i 1906, har siden mellemkrigsårene været en fast del af Tivoli-Gardens parader. Fotografi fra 1999.

Tivoli-Garden, drengegarde i den københavnske forlystelsespark Tivoli. Garden omfatter 102 drenge i alderen 8-16 år, heraf 50 i musikkorpset. Den er et fast led i havens underholdning med parader og koncerter på Plænen. Endvidere optræder Tivoli-Garden som repræsentant for forlystelseshaven ved festlige og officielle lejligheder og har stor rejseaktivitet.

Traditionen går tilbage til 1844, da uniformerede drenge stod vagt i Tivoli. 1909 oprettedes eget orkester. Det musikalske tillægges i dag stor vægt, og mange professionelle musikere har grundlagt karrieren i Tivoli-Garden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Luise Skak-Nielsen: Tivoli-Garden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172491