Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tivoli

Oprindelig forfatter LuS-N Seneste forfatter Redaktionen

Tivoli. 1: Tivolis hovedindgang med de to pavilloner på Vesterbrogade er en rest af et større facadekompleks fra 1890, der tidligere også omfattede restaurant Wivex og Apollo Teatret. 2: Glassalen blev i 1946 genopført af Poul Henningsen, efter at den i 1944 var blevet jævnet med jorden i forbindelse med et sabotageangreb. I 1956 indrettedes Glassalen til teaterbrug og benyttes i 2000 bl.a. til Tivolirevyen. 3: Publikumsundersøgelser viser, at Tivolis største attraktion er den specielle atmosfære og stemning; den illuminerede basarbygning er blandt de kendteste scenerier. 4: Plænen er Tivolis største friluftsscene og byder på et blandet repertoire, bl.a. artistoptræden, rockkoncerter og Tivoli-Gardens musiceren.

Tivoli. 1: Tivolis hovedindgang med de to pavilloner på Vesterbrogade er en rest af et større facadekompleks fra 1890, der tidligere også omfattede restaurant Wivex og Apollo Teatret. 2: Glassalen blev i 1946 genopført af Poul Henningsen, efter at den i 1944 var blevet jævnet med jorden i forbindelse med et sabotageangreb. I 1956 indrettedes Glassalen til teaterbrug og benyttes i 2000 bl.a. til Tivolirevyen. 3: Publikumsundersøgelser viser, at Tivolis største attraktion er den specielle atmosfære og stemning; den illuminerede basarbygning er blandt de kendteste scenerier. 4: Plænen er Tivolis største friluftsscene og byder på et blandet repertoire, bl.a. artistoptræden, rockkoncerter og Tivoli-Gardens musiceren.

Tivoli, forlystelsespark i København. Tivoli var med et besøgstal på ca. 4,2 mio. (hvoraf 27% var fra udlandet) i sæsonen 2013 en af Danmarks mest besøgte seværdigheder; omsætningen var i 2013 på 735,9 mio. kr.

Historisk udvikling

Tivoli blev anlagt 1843 på fæstningsterrænet lige uden for Vesterport på initiativ af Georg Carstensen. Han havde fået kongelig bevilling til etablering af et folkeligt forlystelsesetablissement af den type, der siden slutningen af 1700-t. var opstået i Europas storbyer. Tivoli formedes som en romantisk lysthave med lette pavillonbygninger, landskabelige scenerier og udsigtspunkter.

Tivoli har navn efter en forlystelsespark i Paris, opkaldt efter den italienske by Tivoli, hvis haveanlæg tjente som inspiration.

Tivoli blev lige fra starten en publikumssucces, dels fordi det udfyldte et behov i tiden, dels fordi Georg Carstensen knyttede dygtige kræfter til sit etablissement.

Annonce

Den unge arkitekt H.C. Stilling skabte de fysiske rammer, H.C. Lumbyes orkester forlystede daglig med festlig musik a la Johann Strauß d.y., og de populære pantomimer med Niels Henrik Volkersen som Pjerrot morede folk. På særlige festdage var der fyrværkeri og festlig illumination med kulørte lamper. Georg Carstensen forlod Tivoli allerede i 1848.

Tivoli.  Fotografi fra 2000 med det kinesiske tårn i baggrunden.

Tivoli. Fotografi fra 2000 med det kinesiske tårn i baggrunden.

Som Københavns mest populære sommerforlystelse fik Tivoli hurtigt præg af institution og blev en del af danskernes nationale selvforståelse. Det blev sommerscene for offentlige fester, kongresser og officielle besøg; bl.a. blev de tidlige grundlovsfester afholdt her.

Tivoli forstod at spille på tidens strømninger og lod skandinavisme, nationalisme og patriotisme indgå i underholdning og dekorationer. I de første årtier var attraktionerne især Koncertsalens lette musik samt cirkus og teater med artister, tågebilleder og pantomime.

De kendteste bygninger og anlæg

  • Pantomimeteatret, kinesisk stil; arkitekt Vilhelm Dahlerup, 1874
  • Hovedindgangen; arkitekterne Richard Bergmann og Emil Blichfeldt, 1890
  • Det Japanske Tårn (1901-2009 Det Kinesiske Tårn); arkitekt Knud Arne Petersen, 1900
  • Nimbs mauriske basarbygning; arkitekt og tivolidirektør Knud Arne Petersen, 1900 og 1909
  • Parterrehaven; landskabsarkitekt G.N. Brandt og arkitekt Poul Henningsen, 1943
  • Glassalen; genopført ved arkitekt Poul Henningsen, 1946
  • Smøgen; arkitekt Simon Henningsen og scenograf Erik Nordgreen, 1952
  • Koncertsalen; arkitekterne Hans Hansen og Frits Schlegel, 1956
  • Haveanlæg med boblespringvand foran Nimb; landskabsarkitekt Eigil Kiær, 1971
  • Kunstnerplænen og restaurant Perlen; arkitekt Simon Henningsen, 1968
  • Woodhouse (der oprindeligt rummede forlystelsen Valhalla Borgen); arkitekt Søren Robert Lund, 1998

I 1880'erne forandredes Tivoli markant. Da Københavns gamle fæstning med vold og stadsgrav blev sløjfet, forsvandt den landskabelige idyl, og Tivolisøen opstod.

I 1888 indgik Tivoli som en del af Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling.

1800-t.s sidste årtier bragte nye attraktioner: eksotiske karavaner med forevisning af fremmede kulturer og deres levevis, ballonopstigninger, revy- og varietéforestillinger og frem for alt store friluftskulisser, hvert år med en ny scenografisk idé, fx japanske fester, Underverdenen og Nordpolen.

Samfundets og hovedstadens kraftige udvikling omkring århundredskiftet skabte ændrede vilkår for Tivoli, der fysisk tilpassede sig nye tiders krav.

Tivoli. Den 720 m lange rutsjebane af træ fra 1914 er verdens ældste, stadig fungerende rutsjebane. Hvert år løser over 1 mio. billet til denne forlystelse, som i 2000 stadig er Tivolis mest populære. Fotografi fra 1914.

Tivoli. Den 720 m lange rutsjebane af træ fra 1914 er verdens ældste, stadig fungerende rutsjebane. Hvert år løser over 1 mio. billet til denne forlystelse, som i 2000 stadig er Tivolis mest populære. Fotografi fra 1914.

I begyndelsen af 1900-t. vandt elektriciteten indpas, og Tivoli fik stor koncertsal, flere og udvidede friluftsorkestre, elegante storrestauranter og nye amerikanske forlystelser. Bjergrutsjebanen fra 1914 blev en kæmpesucces, og i 1916 rundede besøget for sæsonen 1 mio.

I mellemkrigsårene fik Tivoli konkurrence fra det moderne frilufts- og sportsliv og den nye underholdning, film, radio og grammofon. Funktionalismen og den moderne byplanlægning var også ydre trusler mod Tivoli.

I disse år fornyede haven sig med store dansesteder, spillehaller, nye forlystelser som radiobilerne samt folkelige plæneforestillinger, balletpantomimer, børneforlystelser, den udvidede Tivoli-Garde, haveanlæg og imponerende arrangementer med elektrisk lys, vand og blomster.

Under 2. Verdenskrig fejredes Tivolis 100-års-jubilæum som en national mærkedag. Året efter, i 1944, blev den populære forlystelseshave mål for et angreb fra Schalburgkorpset, hvorved Koncertsalen og store dele af Tivoli brændte. Genopbygningen trak ud, og først i 1956 kunne man indvie den ny koncertsal, dengang Nordens største med plads til 2000 tilskuere.

Tivoli.  Fotografi fra 2000 med en af gondolerne i ballongyngen.

Tivoli. Fotografi fra 2000 med en af gondolerne i ballongyngen.

I efterkrigsårene oplevede Tivoli en eksplosiv stigning i besøgstallet, der kulminerede i begyndelsen af 1970'erne med over 5 mio. Bebyggelsen og udnyttelsen blev intensiveret, og turismen fik øget betydning.

Tivoli Varietéens internationale stjerneoptrædener var i fokus i 1960'erne, og i 1970'erne kom plænekoncerter med folkesang og rytmisk musik samt børneteatret Valmuen til. Samtidig blev mange gamle Tivolitraditioner genoptaget. Koncertsalen var det kulturelle flagskib med klassisk musik, gæsteoptræden af berømtheder og moderne international ballet.

I 1980'erne faldt besøgstallet. Forlystelseshaven mærkedes bl.a. af ændringen i Københavns demografiske struktur, nye fritidsvaner og den såkaldte kartoffelkur.

I 1990'erne blev driftsresultatet utilfredsstillende. For at vende udviklingen iværksattes en række indgreb og fornyelser, herunder bl.a. mere målrettede og segmenterede tilbud. 1994 afholdtes det første julemarked i Tivoli; det nåede i 2013 et besøgstal på 0,9 mio. I 2006 åbnede haven for første gang for arrangementet Halloween i Tivoli, der trak ca. 250.000 gæster; i 2013 besøgte 417.000 gæster haven under Halloween.

Tivoli. Boblespringvandet forvandlet til en sø med fine svaneiskrystaller ved julemarkedet 2011.

Tivoli. Boblespringvandet forvandlet til en sø med fine svaneiskrystaller ved julemarkedet 2011.

Tivolis særpræg

Internationalt set indtager Tivoli en særstilling blandt forlystelsesparker dels ved sin alder og karakter, dels ved sin placering i storbyens centrum. Tivoli har stadig markante træk fra den klassiske forlystelseshave, og mange traditioner og attraktioner går tilbage til 1840'erne: Zig-zag-promenaden, illumination, fyrværkeri, rutsjebane, pantomimer m.m.

Hvad der i øvrigt karakteriserer Tivoli, er et bredt publikum, alsidige dagsprogrammer, gennemgående pænhed og en romantisk-hyggelig atmosfære. Mange kendte arkitekter, landskabsarkitekter og andre kunstneriske kræfter har præget Tivoli.

Tivoli. Julemarked 2011.

Tivoli. Julemarked 2011.

Siden sin oprettelse har Tivoli været et aktieselskab: A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli. Københavns Kommune, der frem til 1992 ejede Tivolis grund, har i perioder øvet stor indflydelse på forlystelseshavens forhold og udvikling; bl.a. betingede kommunen sig ved salget, at Tivoli holdt fast ved sit traditionelle præg.

Tivolis skiftende direktører, ofte fremtrædende personer fra kultur- og forlystelseslivet, har indtaget en meget synlig rolle.

I mellemkrigsårene fik bryggerierne Tuborg og Carlsberg ved aktieopkøb stor indflydelse. Tivolis karakter af institution betød, at det folkeopdragende og kulturelle aspekt fik vægt; offentligheden og pressen påbød således tidligt Tivoli særlige forpligtelser, og den halvofficielle status, som Tivoli efterhånden fik, har præget forlystelseshavens selvopfattelse, image, ledelse og drift.

Efter 2. Verdenskrig blev Tivoli genstand for stor international opmærksomhed dels pga. forlystelseshavens samfundsmæssige betydning, dels pga. det succesrige koncept. Således blev Tivoli et af forbillederne for Walt Disneys forlystelsesparker.

I de senere år har Tivoli selv engageret sig i salg af Tivoli-knowhow, og 1997 indviedes den første Tivolipark i Japan. I 2000 blev Carlsbergs over 43% af aktierne købt af Skandinavisk Tobakskompagni A/S og Chr. Augustinus Fabrikker A/S. Siden 2012 har Tivoli A/S drevet onlinekasinospil ved siden af den øvrige virksomhed.

Tivolis hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Luise Skak-Nielsen: Tivoli i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172487