Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

billard

Oprindelig forfatter JJoer Seneste forfatter Redaktionen

billard, kuglespil, som spilles på et rektangulært bord afgrænset af en gummibande. Spillefladen er en tyk skiferplade pålagt et specielt stofklæde, rekvisitterne er et varierende antal kugler, baller, alt efter disciplin, samt en stok, køen, som spilleren anvender til stød mod en bal. Spillet er udbredt over hele verden, oprindelsen er ukendt, men billard antages at stamme fra England eller Sydeuropa. Det tidligst kendte billardbord blev snedkereret i 1469 til Ludvig 11. af Frankrig. Kilder hævder desuden, at Maria Stuart før sin henrettelse i 1587 klagede over, at hendes billardbord var frataget hende i fængslet.

Ordet billard kommer fra fr., vistnok forkortelse af jeu de billard 'billardspil', af oldfr. billart 'stok til kuglespil', afledt af fr. bille 'lille kugle'.

Billard var i århundreder et overklassespil, men spredtes gennem stænderne i 1700- og 1800-t., hvor det blev spillet på værtshuse og i særlige saloner, i begyndelsen af begge køn, men da det fik ry som værtshusspil, ophørte kvindernes deltagelse. I Danmark kendes billard fra 1728; den tidligste billardbog er fra 1796, den første billardfabrikant nedsatte sig i 1810, første billardsalon åbnede i 1880, første billardklub blev stiftet i 1925, og i 1934 stiftedes Den Danske Billard Union (DDBU). I 1972 blev DDBU medlem af Dansk Idræts Forbund.

Billard.

Billard.

Spillets rekvisitter har gennemgået en gradvis udvikling. Specielle billardkøer blev almindelige fra midten af 1800-t. og fik læderdup på spidsen fra 1906. Da havde man allerede kridtet sin køspids fra ca. 1830. Ballerne var oprindelig af elfenben, men fra 1926 blev det godkendt at spille med baller af kunststof.

Annonce

Billard spilles i mange varianter. Den almindeligste i Danmark er keglebillard, som spilles på et billardbord med seks huller (et i hvert hjørne og et midt på hver langside), fem små kegler på faste positioner midt på bordet, en rød stødbal og to hvide baller. En spiller skal med stødballen enten ramme en hvid bal, som derefter vælter en eller flere kegler, eller ramme begge hvide baller, ægte rødt, for at score point og ret til fortsat at være i stødet, dvs. være i tur. Spillet er specielt dansk, og kun Danmark afholder officielle mesterskaber. En meget udbredt værtshusform af keglebillard er skomagerpot, hvor scorer tælles baglæns til nul; spillerne må kun støde ét stød ad gangen, og ballerne må ikke stødes direkte i keglerne.

Der er flere konkurrerende internationale organisationer, og der spilles om mesterskaber i et antal specialdiscipliner på borde med og uden huller. På bordene uden huller spilles karambole, en disciplin, hvor hver spiller har sin spillebal, som skal karambolere (ramme) begge bordets øvrige baller — evt. via et varierende antal bander undervejs. Mest udbredt er trebande karambole, hvor danske spillere har opnået internationale resultater.

Moderne billardformer, der har vundet udbredelse via spillefilm og tv-satellitkanaler, er snooker, opfundet af engelske koloniofficerer og med 22 baller, samt det amerikanske pool i forskellige varianter. Begge spil vandt i 1990'erne hastigt indpas i dansk billard. Snooker er ideelt for tv og var i 1980'erne og 1990'erne den populæreste tv-sport overhovedet i Storbritannien.

Billard er en sport, der kræver overblik til beregning af den kraft, et stød skal udføres med, og de vinkler, ballerne skal gå ind i og ud fra banderne med; desuden en forfinet stødteknik, da det er muligt at give ballerne forskellig form for skruning (skævt) og hastighed. I kunststødskonkurrencer udføres der spektakulære ting med disse teknikker.

Referér til denne tekst ved at skrive:
John Jørgensen: billard i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47059