Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

spejderbevægelsen

Oprindelig forfatter Kol Seneste forfatter Redaktionen

Spejderbevægelsen. De enkelte spejderkorps i Danmark afholder ca. hvert femte år landslejr, hvor man samler alle korpsets spejdere og spejdervenner fra ind- og udland. Det Danske Spejderkorps afholdt i juli 1999 Blå Sommer. Flere end 22.000 spejdere deltog, bl.a. 1500 fra udlandet. Her ses spejderne, som dannede en kilometerlang slange gennem lejren for at fejre åbningen af Blå Sommer.

Spejderbevægelsen. De enkelte spejderkorps i Danmark afholder ca. hvert femte år landslejr, hvor man samler alle korpsets spejdere og spejdervenner fra ind- og udland. Det Danske Spejderkorps afholdt i juli 1999 Blå Sommer. Flere end 22.000 spejdere deltog, bl.a. 1500 fra udlandet. Her ses spejderne, som dannede en kilometerlang slange gennem lejren for at fejre åbningen af Blå Sommer.

spejderbevægelsen, frivillig, upolitisk børne- og ungdomsbevægelse, grundlagt 1907 i England af Robert Baden-Powell, oprindelig udformet som et pædagogisk program for eksisterende børne- og ungdomsforeninger såsom Boys Brigade og KFUM.

Programmet blev beskrevet i en række hæfter, der udkom i bogform i 1908 med titlen Scouting for Boys. Idéen bredte sig hurtigt i form af selvstændige spejdertroppe, som senere blev organiseret i The Scout Association. I de følgende år opstod spejderpatruljer og -troppe i andre lande, i Danmark fra 1909. Den internationale spejderbevægelse blev grundlagt i 1920 inspireret af dannelsen af Folkenes Forbund.

I 1910 opstod pigespejdertroppe, der indgik i en parallel organisation, The Girl Guides Association, som sammen med pigespejderkorps i andre lande dannede pigespejdernes verdensforbund i 1928 under ledelse af Olave Baden-Powell.

Annonce

Spejderbevægelsen i dag

Spejderbevægelsen er fortsat organiseret i to verdensforbund: WOSM, The World Organization of the Scout Movement, som har både pige- og drengemedlemmer, og WAGGGS, The World Association of Girl Guides and Girl Scouts, der næsten alene har piger som medlemmer. WOSM og WAGGGS har i dag hhv. 40 mio. og 10 mio. medlemmer. Begge organisationer har konsultativ status i flere FN-organisationer.

Spejderbevægelsen. Aktiviteterne, som spejderne deltager i, er det synlige udtryk for spejderarbejdet, men bag det ligger et pædagogisk system, der siden udformningen omkring 1907 løbende er blevet tilpasset og videreudviklet.

Spejderbevægelsen. Aktiviteterne, som spejderne deltager i, er det synlige udtryk for spejderarbejdet, men bag det ligger et pædagogisk system, der siden udformningen omkring 1907 løbende er blevet tilpasset og videreudviklet.

Spejderbevægelsen i Danmark omfatter Det Danske Spejderkorps med 35.000 medlemmer og blå uniform, KFUM-Spejderne i Danmark med 27.000 medlemmer og grøn uniform, De grønne pigespejdere (tidl. KFUK-spejderne i Danmark; kun piger) med 4200 medlemmer og grøn uniform og Danske Baptisters Spejderkorps med 1100 medlemmer og blå uniform. Også på Grønland og Færøerne findes spejderkorps (se Grønlands Spejderkorps). Spejderkorpsene samarbejder i Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere og i Pigespejdernes Fællesråd, Danmark.

Bevægelsens opbygning

Lokale spejdergrupper består normalt af to til fire enheder (flokke, troppe, klaner), hvori spejderne er opdelt efter alder. Hver enhed består af et antal smågrupper (patruljer, familier, sjak) med hver tre til otte spejdere.

Spejderenhederne ledes af frivillige, der hovedsagelig rekrutteres blandt voksne spejdere og forældre, som har gennemgået uddannelsesprogrammer. Foruden de lokale enheder (grupper) findes servicefunktioner på regionalt plan (divisioner og distrikter) samt på landsplan. Alle ledere er valgt eller udpeget af lokale bestyrelser og råd. I alt findes der omkring 10.000 voksne frivillige ledere i spejderkorpsene i Danmark.

I Danmark ejer spejderenheder ca. 500 spejdercentre, lejrpladser og hytter, som anvendes til lejre, ture og lederuddannelse.

Formål og arbejdsform

I den generelle definition af spejderarbejde indgår såvel et formål som en række grundprincipper og en bestemt pædagogik.

Spejderbevægelsen.  Robert og Olave  Baden-Powell. Postkort fra ca. 1920.

Spejderbevægelsen. Robert og Olave Baden-Powell. Postkort fra ca. 1920.

Bevægelsens overordnede formål er at hjælpe unge mennesker med at realisere deres fulde potentiale fysisk, intellektuelt, socialt og åndeligt. Grundprincipperne udtrykker spejderens ansvar over for sig selv, over for Gud og over for andre. Ansvaret udmøntes ved, at den enkelte spejder gennem aflæggelse af spejderløftet frivilligt forpligter sig til at gøre sit bedste for at leve op til bestemte krav, som er udtrykt i spejderloven.

De enkelte spejderkorps vælger selv spejderlovens konkrete udformning med udgangspunkt i den oprindelige udgaves ti punkter. De forskellige formuleringer afspejler ud over kulturelle forskelle også religiøse forskelle, idet spejderbevægelsen er åben for alle uden hensyntagen til race, tro og oprindelse.

Ud over anvendelsen af spejderlov og spejderløfte indeholder spejderarbejdets pædagogik fire elementer: "learning by doing", arbejde i små grupper (patruljer) ledet af spejderne selv, et trinvis fremadskridende program (træningssystem) samt aktiviteter med stor variation og bredde, der som hovedregel foregår udendørs. Den konkrete udformning af programmet varierer.

Mange spejderenheder arbejder helt eller delvis i en bestemt fantasiramme, som er afpasset efter aldersgruppen. Spejderbevægelsens oprindelige ramme var nybyggeres og pionerers verden, men også historiske rammer (fx middelalderen), naturmæssige rammer (fx bæverfamilien) samt eventyrrammer (fx Rudyard KiplingsJunglebogen) forekommer.

Aktiviteter med fokus på natur og miljø indtager en central plads i spejderprogrammet og omfatter oplevelser i naturen, læren om naturen og indsats for natur og miljø.

Spejderbevægelsens udvikling

Spejderbevægelsen har siden 1970'erne haft størst vækst i ulandene, hvor konkrete udviklingsprojekter udgør en væsentlig del af programmet. Udviklingsstrategien har bl.a. omfattet "tvillingeprojekter", hvori spejdere fra ilande har samarbejdet med spejderkorps i ulande om konkrete projekter.

Danske spejdere har bl.a. været engageret i projekter i Sudan, Sierra Leone, Ghana, Indien, Nepal, Namibia, Zambia og Rwanda. Projekterne har omfattet både konkret udviklingsbistand og aktiviteter med det formål at give spejderne forståelse af det samfund, projekterne foregår i.

Efter Jerntæppets fald i 1989 blev spejderbevægelsen igen tilladt i Øst- og Centraleuropa. De fleste lande i denne region er nu genoptaget som medlemmer i verdensorganisationerne.

Se også FDF, jamboree og Sct. Georgs Gilderne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Kolind: spejderbevægelsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=163046