Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kim Clijsters

Oprindelig forfatter BOE Seneste forfatter Redaktionen

Kim Clijsters. Foto fra 2005.

Kim Clijsters. Foto fra 2005.

Kim Clijsters, f. 1983, belgisk tennisspiller. Kim Clijsters var med til at vinde VM for hold, Fed Cup, 2001. I 2003 blev hun nr. 1 på verdensranglisten, men først i 2005 vandt hun en Grand Slam®-titel (US Open). Trods mange skader blev hun kåret som ITF's verdensmester 2005.

Kim Clijsters rykkede kortvarigt frem som ranglistens nr. 1 i 2006, men indstillede karrieren året efter, bl.a. på grund af skader. Hun genoptog tennis i 2009, efter at være blevet mor, med wild card til US Open, som hun på imponerende vis vandt efter finalesejr over danskeren Caroline Wozniacki. En titel, som blev genvundet i 2010.

Kim Clijsters har desuden bl.a. vundet Australian Open i 2011.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Benjamin Øllgaard: Kim Clijsters i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57693