Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

CAS

Oprindelig forfatter UfRas Seneste forfatter FiSoe

CAS. De danske 49'er-sejlere Martin Kirketerp og Jonas Warrer blev kåret som OL-vindere i 2008 efter en lang og kaotisk sag. Da deres egen båd gik i stykker, lånte de en kroatisk båd, som de sejlede i mål i. Først efter en seks timer lang klagesag blev danskerne af OL's sejljury kåret som vinder foran Spanien. Spanien rejste derpå sagen for CAS, som afviste sagen.

CAS, international voldgiftsret inden for sportsverdenen. CAS er forbogstaverne i Court of Arbitration for Sport, organisationens engelske navn. På fransk hedder den TAS, Tribunal Arbitral du Sport.

CAS har hovedsæde i Lausanne og endvidere kontorer i New York og Sydney samt i OL-værtsbyer efter behov. De ca. 300 voldgiftsdommere fra 87 lande med ekspertise i voldgifter og sportsjura behandler omkring 300 tvister årligt (2017), hovedsagelig vedr. doping og international fodbold.

CAS blev oprettet i 1984 som en del af Den Internationale Olympiske Komité, men er siden skilt ud herfra og administrativt og finansielt underlagt et særligt organ, ICAS, International Council of Arbitration for Sport.

Annonce

CAS' hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Uffe Rasmussen: CAS i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=54747