Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bilsport

Oprindelige forfattere PNyg og SAnk Seneste forfatter Redaktionen

Bilsport. Karting er sporten, hvor de største navne inden for bilsport har trådt deres barnesko, bl.a. fordi kørekort ikke er nødvendigt. Her ses formel 1-køreren Michael Schumacher i for en kort bemærkning vende tilbage til rødderne; fotografi fra 2005.

Bilsport. Karting er sporten, hvor de største navne inden for bilsport har trådt deres barnesko, bl.a. fordi kørekort ikke er nødvendigt. Her ses formel 1-køreren Michael Schumacher i for en kort bemærkning vende tilbage til rødderne; fotografi fra 2005.

bilsport, konkurrencer, som omfatter bl.a. baneløb, rally, orienteringsløb og karting ("go-kart").

I 1894, kun ca. ti år efter automobilets opfindelse, arrangerede den franske avis Le Petit Journal en hastighedstest fra Paris til Rouen, og året efter blev det første egentlige væddeløb kørt på strækningen Paris-Bordeaux og tilbage igen. I de følgende år opnåede automobilløb mellem europæiske byer stor popularitet hos bilfabrikanter og tilskuere.

Denne indledende epoke i bilsportens historie sluttede med Paris-Madrid-løbet i 1903, da den franske og den spanske regering efter en lang række dødsulykker på første etape besluttede at stoppe løbet allerede i Bordeaux. Bilsport rykkede derefter ind på specielle lukkede baner, hvor sportens popularitet steg med bilens udbredelse. I 1930'erne nåede bilsporten et foreløbigt højdepunkt, da Europamesterskaberne udviklede sig til en prestigekamp mellem statsstøttede bilfabrikker fra Benito Mussolinis Italien og Adolf Hitlers Tyskland.

Annonce

Moderne bilsport afvikles på lukkede baner eller på afspærrede, offentlige veje. I baneløb starter deltagerne samtidig og konkurrerer på fastsatte distancer eller tidsrum. I rally, som ofte foregår på afspærrede offentlige veje, starter de deltagende biler enkeltvis på såkaldte hastighedsprøver. Den vindende bil er den, der har brugt kortest tid på samtlige hastighedsprøver. Hastighedsprøverne kombineres med transportetaper, som finder sted i den offentlige trafik og under hensyntagen til de almindelige færdselsregler.

For at gøre bilerne så jævnbyrdige som muligt, således at førerens evner bliver det afgørende for konkurrencens udfald, inddeles bilerne i klasser efter type, motorstørrelse og vægt. Den mest kendte type er formel-racere, som med kun ét sæde og fritliggende hjul er specielt konstrueret til bilsport.

Andre klasser er prototyper/sportsvogne, som er tosædede biler med skærme over hjulene; disse kører bl.a. det berømte 24-timers løb i Le Mans. Standardvogne er gadebiler, almindelige biler, som er modificeret til bilsport. I alle former for bilsport er der strenge krav til både bilens og førerens sikkerhedsudstyr.

Den fornemste klasse inden for bilsport er formel 1; løbene afvikles på klassiske baner som Silverstone i England, Spa-Francorchamps i Belgien og Monza i Italien. Det moderne formel 1-VM dateres til 1950. Verdensmester er den, som opnår de bedste resultater i sæsonens VM-serie, der tæller et antal løb, Grands Prix. Formel 1-VM omfattede i 1950 seks løb i Europa samt det amerikanske 500 miles-løb i Indianapolis. Siden er VM-serien vokset til 20 løb om året, og formel 1 er i dag en af verdens mest populære sportsbegivenheder med seertal, der kun overgås af fodbold-VM og De Olympiske Lege.

Den første danske formel 1-kører var Tom Belsø (f. 1942), som i 1974 kørte enkelte løb for Williams-teamet. I 1995 debuterede Jan Magnussen i formel 1 hos et af motorsportshistoriens mest succesrige hold, McLaren, og han blev i 1997 den første dansker med fast sæde i denne klasse. Han mistede dog pladsen igen allerede året efter, ironisk nok få dage efter at have scoret Danmarks første VM-point med en sjetteplads i Canadas Grand Prix. I 2003 kørte Nicolas Kiesa fem Grands Prix for Minardi-teamet med en 11.-plads som bedste resultat. Jan Magnussens søn Kevin Magnussen fik i 2014 chancen hos McLaren, og blev nummer to i sit debutløb, Australiens Grand Prix i Melbourne. På trods af flere gode resultater i løbet af sæsonen blev han degraderet til reservekører i 2015, og han fik ikke sin kontrakt fornyet ved årets afslutning.

Bortset fra disse fire har danske racerkørere kun testet og trænet i formel 1-biler uden at starte i løb.

I klassen for prototyper/sportsvogne har Danmark haft betydelig succes. John Nielsen (f. 1956) blev i 1990 den første dansker der vandt 24-timers løbet i Le Mans. Tom Kristensen er med i alt ni sejre mellem 1997 og 2014 den mest vindende kører i 24-timers løbets historie.

Bilsporten organiseres af Fédération internationale de l'automobile (FIA), som har hovedsæde i Paris. I Danmark er FIA's underorganisation Dansk Automobil Sports Union (DASU) medlem af Danmarks Idræts-Forbund.

Dansk bilsport havde en succesfuld periode i 1960'erne, da Roskilde Ring arrangerede en række internationale løb for blandt andet formel 1; de indgik dog ikke i VM-serien. Roskilde Ring blev pga. miljøproblemer lukket i 1968, og i dag eksisterer kun tre permanente asfaltbaner i Danmark, Jyllands-Ringen ved Silkeborg, Ring Djursland ved Kolind og Padborg Park ved den tyske grænse. På disse baner afvikles hvert år DM-serier for standardvogne og mindre formel-biler. I de seneste år er der også afviklet gadeløb for historiske og moderne racerbiler i både København (Copenhagen Historic Grand Prix) og Aarhus (Classic Race Aarhus).

DASU arrangerer DM-serier i baneløb (for både standard- og formel-biler) rally, orienteringsløb, økonomiløb, hvor det drejer sig om at spare på brændstoffet, og karting, som er bilsportens traditionelle begynderklasse.

Bilerne i de mest avancerede klasser er pga. den tekniske udvikling blevet uhyre kostbare, og de største formel 1-hold har omkring 1000 ansatte og arbejder med årsbudgetter på omkring to mia. kr. Start- og præmiepenge udgør kun en mindre del af budgetterne, som hovedsagelig bringes til veje fra sponsorer og TV-indtægter.

Fremgangen for formel 1 betød, at mange lande i begyndelsen af det nye årtusinde stod i kø for at få lov til at arrangere Grand Prix-løb, og lande som Malaysia, Bahrain, Kina, Singapore, Abu Dhabi og Rusland kom ind i VM-kalenderen på bekostning af europæiske løb.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Nygaard, Steen Ankerdal: bilsport i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47163