Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

redskabsgymnastik

Oprindelig forfatter Löb Seneste forfatter Redaktionen

redskabsgymnastik, øvelser, der udføres med forskellige redskaber med det formål at styrke udøveren. I konkurrenceudgaven af redskabsgymnastik, idrætsgymnastik, foretages øvelser i bensving, ringe, barre og reck for mænd samt i forskudt barre og bom for kvinder; begge køn udfører tillige spring på hest samt øvelser på gulv.

Inden for rytmisk sportsgymnastik, der kun dyrkes af kvinder, anvendes håndredskaberne tov, tøndebånd, bold, køller og vimpel. Der afholdes både VM i idrætsgymnastik og rytmisk sportsgymnastik, og begge grene er på det olympiske program.

Redskaber anvendes også inden for Grand Prix-gymnastik, dvs. rytmisk sportsgymnastik for hold bestående af ca. ti kvindelige gymnaster, samt spring-rytme-gymnastik, dvs. en blanding af rytmeserier og serier af springudført med afsættrampet, hest, plint eller springbord. Se også gymnastik.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rasmus Löb: redskabsgymnastik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149343