• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Clube de Regatas do Flamengo

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Clube de Regatas do Flamengo, Flamengo, brasiliansk fodboldklub, stiftet 1895 som en roklub i bydelen Flamengo i Rio de Janeiro. Klubben fik fodbold på programmet i 1911, da en gruppe utilfredse spillere brød med naboklubben Fluminense FC og gik til Clube de Regatas do Flamengo.

Klubben har vundet mesterskabet i delstaten Rio de Janeiro i alt 31 gange siden 1914, senest i 2009, og det brasilianske mesterskab 6 gange, senest i 2009. Desuden har den vundet den brasilianske pokaltitel i 1990, 2006 og 2013 samt Copa Libertadores i 1981.

Clube de Regatas do Flamengo har officielt hjemmebane på Estádio de Gávea (Estádio José Bastos Padilha), men bl.a. på grund af pladsmangel har klubben spillet sine fleste hjemmebane på Rio de Janeiros største stadion, Maracanã (Estádio Journalista Mário Filho).

Clube de Regatas do Flamengo, der bl.a. også har roning, atletik, basketball, volleyball og svømning på programmet, er Brasiliens mest populære og har angiveligt over 35 mio. tilhængere.

Annonce

Clube de Regatas do Flamengos officielle hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Clube de Regatas do Flamengo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=275886



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Clube de Regatas do FlamengoMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik