Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Juventus FC

Oprindelig forfatter THjJ Seneste forfatter Redaktionen

Juventus FC, Juventus Football Club, italiensk fodboldklub, stiftet 1897 i Torino. Klubben har vundet den italienske mesterskabstitel 29 gange, senest 2013, den italienske pokalturnering Coppa Italia 11 gange, senest 2016, Europa Cuppen for mesterhold (Champions League) i 1985 og 1996, for pokalvindere i 1984 og UEFA Cuppen i 1977, 1990 og 1993.

Juventus vandt også det italienske mesterskab i 2005 og 2006, men fik i juli 2006 frataget disse to mesterskaber af det italienske fodboldforbund efter afsløringer af dommerbestikkelse. Endvidere blev klubben tvangsnedrykket til den næstbedste række, Serie B.

Flere danskere har spillet i Juventus: Carl Aage Præst (1922-2011) spillede 1949-56 232 kampe for klubben og scorede 52 mål, hvilket er rekord for en udlænding i klubben, og hovedstødsspecialisten John Hansen (1924-90) spillede 1948-54 187 kampe og scorede 124 mål. Desuden kan nævnes Michael Laudrup 1985-89, Christian Poulsen 2008-10 og Nicklas Bendtner 2012-13.

Annonce

Juventus FC's officielle hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Hjort Jensen: Juventus FC i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102640