Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kvindefodbold

Oprindelig forfatter TERa Seneste forfatter Uffe Rasmussen

kvindefodbold, Danmarksturneringen i kvindefodbold blev indført i 1972, og året efter blev Ribe kåret som første Danmarksmester. De mest vindende klubber er Brøndby IF med elleve titler, senest 2017, Hjortshøj-Egå Idrætsforening, HEI, med ti DM-titler, senest 1998, og Fortuna Hjørring med ni, senest 2016.

15.7.1970 vandt det danske kvindelandshold, der på dette tidspunkt blev repræsenteret af Boldklubben Feminas hold, det uofficielle verdensmesterskab i fodbold med en 2-0-sejr over Italien på Stadio Communale i Torino. Sejren blev gentaget året efter 5.9.1971 med en 3-0-sejr over Mexico i Mexico City. Denne gang bestod Danmarks landshold af spillere fra 13 forskellige klubber. Samtlige tre mål i finalen blev scoret af Susanne Augustesen (f. 1956).

Kvindernes A-landshold har desuden deltaget ved fire officielle VM-slutrunder: 1991, 1995 (begge gange med pladser i kvartfinalen), 1999 og 2007; landsholdet deltog endvidere ved OL i 1996, da kvindefodbold blev introduceret på det olympiske program, og i 2017 opnåede landsholdet sølv ved EM i Holland.

Annonce

Se også fodbold.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Eske Rasmussen: kvindefodbold i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77524