Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

OB

Oprindelig forfatter Löb Seneste forfatter Redaktionen

OB, Odense Boldklub, dansk idrætsklub for kricket, bordtennis, fodbold og tennis, stiftet 1887 som Odense Cricketklub. Klubben oprettede et fodboldhold i 1889, og i 1916 nåede den frem til semifinalerne om Danmarksmesterskabet.

OB flyttede i 1968 til sine nuværende omgivelser i Ådalen i Odense, og i 1977 lykkedes det for første gang at vinde DM. En bedrift der er blevet gentaget i 1982 og 1989. Desuden har OB vundet DBU's Landspokalturnering i 1983, 1991, 1993, 2002 og 2007.

På europæisk plan har klubben deltaget i både Europa Cuppen for mesterhold (se Champions League), Europa Cuppen for pokalvindere og UEFA Cuppen. Klubbens største triumf i de europæiske turneringer kom i UEFA Cuppen 1994-95, hvor det lykkedes at nå kvartfinalen efter bl.a. at have besejret Real Madrid CF 2-0 på udebane i 3. runde af turneringen.

Annonce

OB har hjemmebane på TRE-FOR Park (tidl. Fionia Park og Odense Stadion), der kan rumme 15.761 tilskuere.

OB's hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Rasmus Löb: OB i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134046