Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Willy Falck Hansen

Oprindelig forfatter HElm Seneste forfatter Redaktionen

Willy Falck Hansen, 1906-1978, dansk cykelrytter, professionel 1928-50; kaldet "Spejderen", fordi han som 17-årig debuterede med at vinde De Unges Cykelløb iført spejderuniform. Som amatør vandt Falck Hansen DBC's Grand Prix i 1926 og 1928, en række danske og nordiske mesterskaber og olympisk sølv i 1924 i tandem sammen med Edmund Hansen. I 1928 vandt han olympisk guld på 1000 m og bronze i sprint samt VM i sprint. Som professionel blev Falck Hansen i 1931 verdensmester i sprint. Han vandt DBC's Grand Prix for professionelle i 1931, 1933, 1940, 1941 og 1945 og blev Danmarksmester i sprint for professionelle 1929-41 og 1943. Efter endt aktiv karriere fungerede Falck Hansen i 1950'erne som sportsleder ved seksdagesløbene i København og Århus. Han nød stor popularitet også uden for cykelsporten.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Elmgreen: Willy Falck Hansen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. maj 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88843