• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nicki Sørensen

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter HaAn

Nicki Sørensen fotograferet i 2011.

Nicki Sørensen fotograferet i 2011.

Nicki Sørensen, f. 14.5.1975, dansk cykelrytter. Nicki Sørensen begyndte først at cykle som 19-årig og blev i 1999 professionel hos Team Chicky World. Her fortsatte han i to år, inden han via en sæson hos Team Fakta i 2001 skiftede til Bjarne Riis' CSC-Tiscali (se Team Saxo Bank).

Den slidstærke hjælperytter har ofte ofret sig for holdet, men har også formået at sikre sig en række større sejre, herunder etapesejrer i Vuelta a España 2005 og i Tour de France 2009. Desuden har han vundet DM i landevejsløb i 2003, 2008, 2010 og 2011 samt deltaget i OL i 2000, 2004 og 2008.

I 2015 meddelte Nicki Sørensen, at han havde brugt doping under sin karriere.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nicki Sørensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=270130