• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jan Ullrich

Oprindelig forfatter MSC Seneste forfatter Redaktionen

Jan Ullrich, f. 1973, tysk cykelrytter. Ullrich blev professionel i 1995, og allerede året efter opnåede han en andenplads i Tour de France. Frem til 2002 kørte han for det tyske hold Team Telekom, for hvem han bl.a. vandt Tour de France 1997 og Vuelta a España (Spanien Rundt) i 1999. Ullrich blev verdensmester i enkeltstart 1999 og 2001 og vandt OL-guld i landevejsløb i 2000. Efter i 2003 at have kørt for mindre hold var Ullrich tilbage på Telekom (nu T-Mobile) 2004-06 og vandt Schweiz Rundt i 2004 og 2006. Ullrich, der er kendt for sit seje tråd, har gennem karrieren været involveret i dopingsager; i 2002 blev han udelukket et halvt år fra cykelsport pga. amfetaminmisbrug, mens han i 2006 blev fyret fra T-Mobile som følge af en dopingskandale op til årets Tour de France.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Me Sophie Christensen: Jan Ullrich i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176635