Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

brydning

Oprindelige forfattere ALK og BLau Seneste forfatter Redaktionen

Brydning. Et vellykket krydstag; den danske bryder Mark O. Madsen (i rødt) under træning, 2007.

Brydning. Et vellykket krydstag; den danske bryder Mark O. Madsen (i rødt) under træning, 2007.

brydning, idræt, hvor to personer vha. forskellige greb forsøger at tvinge hinanden om på ryggen med skuldrene i underlaget. Brydning har en lang historie. I egyptiske embedsmandsgrave og i templer i Mesopotamien er fundet relieffer med ca. 4500 år gamle brydemotiver. Lignende fund andre steder viser, at brydning har været praktiseret over hele verden. Brydning var en vigtig sportsgren ved de antikke olympiske lege og indgik i flere discipliner. Fra middelalderen er fang og glima nævnt i de islandske sagaer; der vides ikke meget om brydekamp i Danmark, men tilsvarende systemer kan have været kendt. Ubevæbnet kampteknik var også en del af aristokratiets krigeruddannelse i senmiddelalderen og tidligmoderne tid. Mindst 200 forskellige brydearter praktiseres stadig.

Den første organiserede danske brydekamp foregik i 1869, men den moderne danske amatørbrydnings egentlige start var i 1888, hvor folketingsmand A.C. Meyer stiftede Kjøbenhavns Atlet-Klub. Siden fulgte andre hurtigt efter, bl.a. i 1893 den ældste tilbageværende klub Hermod. Dansk Atlet-Union, der i 1994 skiftede navn til Danmarks Brydeforbund, blev stiftet i 1901 og omfattede fra begyndelsen foruden græsk-romersk brydning også boksning, vægtløftning, tovtrækning og køllesving. I 2006 omfattede forbundet 32 klubber med i alt 2384 medlemmer.

Danske OL- og VM-guldmedaljer i græsk-romersk brydning
år navnvægtvægtklasse
1904VMSeverin Ahlquist68 kgletvægt
1905VMSøren Marius Jensen100 kgsværvægt
1906OLSøren Marius Jensen100 kgsværvægt
1907VMHarald Christensen82 kgmellemvægt
1907VMHans Heinrich Egeberg100 kgsværvægt
1908VMHans Heinrich Egeberg100 kgsværvægt
1911VMHarald Christensen82 kgmellemvægt

Internationalt blev sporten i 1912 organiseret under FILA (Fédération Internationale des Luttes Associées), som i 2006 talte 148 medlemslande fra alle kontinenter. Forbundet varetager foruden den græsk-romerske stil, som fx praktiseres i Danmark, også fri-stil, som adskiller sig fra den græsk-romerske alene ved, at man også må tage greb neden for hoften, samt Sambo, der er en brydestil, der minder meget om judo. Af andre traditionelle brydearter er de mest kendte Sumo fra Japan, Glima fra Island, Rangeln fra Østrig, Schwingen fra Schweiz, Bokh fra Mongoliet og Güres fra Tyrkiet. Wrestling eller Catch-as-catch-can er professionel showbrydning, der er mest udbredt i England og USA og hovedsagelig kendes i Danmark via tv. Brydning har fra begyndelsen været med på programmet for de moderne olympiske lege, fri-stil dog først fra 1904.

Annonce

Brydesporten havde oprindelig kun mandlige udøvere, men i 1972 introduceredes i Frankrig brydning for kvinder. Mere end 100 nationer har pige-/kvindebrydning på programmet; i 2004 var det første gang på det olympiske program. I Danmark udøves sporten af et halvt hundrede kvinder.

For at tilpasse sig udviklingen og kravet fra publikum og medier er brydekampreglerne i de senere år næsten hvert år blevet justeret.

Grundregler. Ved internationale konkurrencer udøves brydekampene på en 12×12 m stor madras, hvoraf kampzonen udgøres af en cirkel med en diameter på 9 m. Kampdragten er en trikot uden ærmer for mænd og med ærmer for kvinder.

Kampen starter fra madrassens midte, hvorefter det gælder om med lovlige greb at bringe modstanderen ned på ryggen, så begge skuldre er i berøring med madrassen. Under kampen gives der point fra et til fem for de greb og aktioner, der har til hensigt at bringe modstanderen på ryggen. Der kan ligeledes gives point til den angribende bryder, såfremt den forsvarende bryder unddrager sig kamp ved at flygte ud af madrassen eller på anden måde unddrager sig modstanderens greb. Såfremt ingen bryder inden for kamptiden (3 perioder a 2 minutter) er bragt på ryggen, vinder den bryder, der har vundet to perioder.

Ved forseelser kan den forsvarende bryder dømmes i underste position ved indtagelse af en "parterrestilling" på hænder og knæ. Herved forøges den øverste bryders muligheder for pointgivende aktioner.

Kampen ledes af en kampleder, der for hver aktion gør tegn til en pointdommer; såfremt denne ikke er enig, afgøres aktionen af en madraspræsident.

Bryderne er opdelt i syv vægtklasser med maksimumgrænser ved 55, 60, 66, 74, 84, 96 og 120 kg for junior- og seniorbrydere. Vægtklasserne for kvinder er hhv. 48, 55, 63 og 72 kg. I Danmark er der også brydekonkurrencer for børn og unge, inddelt i fire aldersgrupper fra seks år og opefter, mens der er internationale mesterskaber for ungdom indtil 17 år og for juniorer indtil 20 år.

Verdens mest vindende bryder er Alexandr Karelin (f. 1967) fra Rusland, kaldet den "Den russiske bjørn", der var ubesejret 1987-2000; i den i dag afskaffede 130 kg-klasse vandt Karelin 3 OL-, 9 VM- og 13 EM-guldmedaljer.

Internationalt opnåede Danmark de bedste resultater i brydning fra ca. 1900 frem til 1935, hvor der blev vundet OL-guld, 8 VM- og 10 EM-guldmedaljer, i alt 55 medaljer. I begyndelsen af 2000-t. har Danmark en af sine bedste brydere i Mark O. Madsen (f. 1984), der vandt junior-EM 2004 og som senior har vundet tre medaljer ved VM (sølv 2005, 2007, 2009 og 2015, bronze 2006) samt sølv ved OL 2016.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Leegaard Knudsen, Bent Lauritsen: brydning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51654