Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Thomas Lund

Oprindelig forfatter MBuc Seneste forfatter Redaktionen

Thomas Lund, f. 1968, dansk badmintonspiller og en af verdens bedste doublespillere i 1990'erne. Lund vandt VM i mixeddouble i 1992 med Catrine Bengtsson (f. 1969) fra Sverige og i 1994 med Marlene Thomsen (senere Lund, f. 1971). Han har endvidere vundet adskillige danske og internationale mesterskaber, bl.a. All England Open Badminton Championships i herredouble i 1993 med Jon Holst-Christensen (f. 1968) og i mixed double i 1992 og 1995 med hhv. Pernille Dupont (f. 1967) og Marlene Thomsen.

I 1997 blev Thomas Lund sportschef i Dansk Badminton Forbund, der i 2000 blev reorganiseret med Lund som ny direktør. Fra 2009 har han ledet BWF, Badminton World Federation, hjemmehørende i Malaysia.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Morten Buckhøj: Thomas Lund i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=118910