Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ketsjer

Oprindelig forfatter BBlP Seneste forfatter Redaktionen

ketsjer, sportsredskab, som anvendes i badminton, tennis, squash og andre boldspil, hvor udøveren slår til bolden. Ketsjerens udvikling knytter sig til spillet jeu de paume, hvori man oprindelig spillede bolden med håndfladen.

Ordet ketsjer er fra tysk Ketscher, der kommer af engelsk catcher 'fiskenet' af catch 'fange'

De første ketsjere med håndtag, skaft og hoved med strenge stammer fra 1500-t. De lignede snesko og havde strenge af bugskind fra lam eller af tarme fra lam eller køer. På moderne ketsjere har man ved siden af kunststofstrenge fastholdt brugen af tarmstrenge. Andre dele af ketsjeren bærer præg af den teknologiske udvikling, som især har taget fart siden slutningen af 1960'erne. Det gælder især rammen; den oprindelige dampbøjede træramme er blevet erstattet af rammer af materialer, som til dels er udviklet i rumfartsindustrien. Først blev aluminium anvendt i ramme og skaft, siden især glasfiber, grafit, keramik og bor. De nye materialer har gjort ketsjeren lettere og fx i tennis idealtræffladen (sweet spot) større.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birger B. Peitersen: ketsjer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=105801