Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fældefangst

Oprindelige forfattere HStr og JøMad Seneste forfatter Redaktionen

fældefangst, fangst af dyr vha. særlige indretninger. Fælder var indtil 1800-t. en meget udbredt jagtform i nordiske lande. Fuglevildt og fx harer og kaniner blev fanget vha. snarer, hvor dyrets lemmer eller hoved blev fanget i en løkke lavet af snor eller reb; samme metode benyttes i dag af bl.a. afrikanske krybskytter mod så store dyr som antiloper og gorillaer, der fanges i ståltrådssnarer. Større pattedyr blev fanget i sakse, hvor udspændte jernkæber smækker sammen om dyrets ben, når det træder på udløsermekanismen, samt i slagfælder, hvor en fjederspændt bøjle presser dyret fast mod et underlag. Til fangst af bjørne, ulve og hjortedyr blev også gravet dybe faldgruber.

I Danmark må fx dræbende sakse og slagfælder (bl.a. smækfælder) stadig benyttes til mus, rotter og muldvarpe, men ellers må kun ræv, husmår og ilder fanges med fælder, der skal være indrettet på en måde, så dyret ikke lemlæstes eller dræbes. Langt de fleste sættes op nær steder, hvor fasaner eller andet fjerkræ opdrættes, eller hvor ræve eller husmårer er til gene.

Mange steder i verden bruges fælder stadig, fx til fangst af pelsdyr. Visse steder i Arktis har fangere udviklet selvskudsfælder, hvor isbjørne selv udløser en riffel, men ellers forsøges fælden konstrueret, så den ikke ødelægger pelsen og dermed salgsværdien. Polarræve bliver fx knust eller kvalt under tunge faldfælder, som ræven selv udløser, når den tager den udlagte lokkemad. Brugen af fælder kan være nødvendig, da en enkelt fanger ikke kan skaffe udbyttet ved aktiv jagt; mange pelsdyr er rovdyr, som kun findes i små bestande over store områder. Inuit fanger mange sæler i net, hvor dyrene drukner. Denne jagtform har været under angreb fra vestlige dyreværnsorganisationer; druknefælder benyttes dog også i fx Holland mod bisamrotter, der ellers ville blive for talrige og dermed kunne underminere dæmningerne.

Annonce

Til videnskabelige undersøgelser fanges fugle i forbindelse med ringmærkning i net, ruselignende helgolandsfælder eller fuglekøjer, der oprindelig blev bygget til fangst af fuglevildt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helmuth Strandgaard, Jørn Madsen: fældefangst i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81184