Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Wetlands International

Oprindelig forfatter HStr Seneste forfatter Redaktionen

Wetlands International, international organisation, der arbejder for beskyttelse af lavtvandsområder af international betydning for vandfugle, dvs. søer og floder, marskområder, mangrove m.m. For trækkende ande- og vadefugle er det påkrævet, at de kan finde egnede lokaliteter langs hele trækvejen. Wetlands Internationel udpeger områder, arbejder for genopretning af vandområder og koordinerer det fornødne internationale samarbejde, hvori også danske vildtbiologer deltager.

Organisationen har siden 1937 arbejdet for beskyttelse af vandfugle, først i form af den britiske afdeling af International Committee of Bird Preservation under navnet International Wildfowl Inquiry. Fra 1954 var navnet International Waterfowl & Wetlands Research Bureau (IWRB). Fra 1991 arbejdede organisationen tæt sammen med den asiatiske organisation Asian Wetland Bureau og Wetlands for the Americas. De tre organisationer blev lagt sammen under navnet Wetlands International i 1996.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helmuth Strandgaard: Wetlands International i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=98681