Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

spjældvæv

Oprindelig forfatter IGimb Seneste forfatter Redaktionen

Spjældvæv fra Ejby på Københavns vestegn, 1792; den er 26,3 cm høj og 18,7 cm bred; Nationalmuseet. Spjældvæven er fremstillet af umalet bøgetræ med 17 tremmer, der alle er udsmykket med udgravede ornamenter. Overdelen er gennembrudt og udstyret med bl.a. den kvindelige ejers forbogstaver og årstallet 1792.

Spjældvæv fra Ejby på Københavns vestegn, 1792; den er 26,3 cm høj og 18,7 cm bred; Nationalmuseet. Spjældvæven er fremstillet af umalet bøgetræ med 17 tremmer, der alle er udsmykket med udgravede ornamenter. Overdelen er gennembrudt og udstyret med bl.a. den kvindelige ejers forbogstaver og årstallet 1792.

spjældvæv, enkelt redskab af træ, plast eller metal til fremstilling af bånd og bælter. En spjældvæv består af en ramme omkring en række pinde med ens mellemrum; i hver pind er der et eller flere huller på midten. Trenden går skiftevis igennem hul og rille, og når spjældvæven hæves eller sænkes, dannes skellet. Spjældvæve kendes fra 1600-t.; senere, især i 1800-t., blev de pyntet med udskæringer, initialer og årstal for måske at blive brugt som kærestegaver blandt bønderne. Mange spjældvæve er bevaret på museer i Danmark og andre steder i verden. Se også båndvæv.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ingeborg Gimbel: spjældvæv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=163407