• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

possement

Oprindelig forfatter HFD Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/23299/=ud_a_96559.mp3?revision=2

Possement. Portiere af vinrød uldsatin, kantet med uldne klunker og draperet med en møbelsnor af uld og silke. Snoren ender i en stor kvast af uld, der foroven har en indlagt træperle, overspundet og broderet med silke. Portieren stammer fra 1890.

Possement. Portiere af vinrød uldsatin, kantet med uldne klunker og draperet med en møbelsnor af uld og silke. Snoren ender i en stor kvast af uld, der foroven har en indlagt træperle, overspundet og broderet med silke. Portieren stammer fra 1890.

possement, oprindelig alle former for besætning af silke- og guld- eller sølvtråd til kirketekstiler og tøj, især ceremonielle dragter, samt til boligtekstiler. I possement kan alle slags tekstile teknikker forekomme, men begrebet dækker fortrinsvis over overspundne snore og vævede bånd og frynser.

Som følge af enevældens luksusforordninger blev brugen af possement forbeholdt kirken og hoffet. Først fra 1870'erne blev uld et karakteristisk materiale, og det åbnede mulighed for klunkestilens overdådige anvendelse af possement. I Europa blev possement tilvirket som kunsthåndværk; udøveren skulle derfor selv kunne tegne sine ornamenter, som i høj grad var inspireret af arabesker. Afgørende blev fremstilling af metaltråd. Den indtil da kendte orientalske guldtråd bestod af strimler af udhamret eller trukket, forgyldt sølv, men i Italien blev det tyndt udhamrede metal spundet omkring en såkaldt sjæl af silketråd. Visse typer blev også valset for at opnå den ypperste glans.

Ordet possement kommer via middelnedertysk og fransk fra italiensk passamano egl. 'håndarbejde', af passare 'lade passere' og mano 'hånd', latin manus.

Især de norditalienske byer Genova, Venezia og Lucca har siden 1200-t. været kendt for at producere guldtrådsarbejder. I København omtales Oluf Pussementmager i 1491, men ellers kendes disse håndværkere i Danmark tidligst fra 1570'erne i København og Fredericia. I Christian 4.s Tugt- og Børnehus arbejdede der omkring 1610 både en possementmager og en guldspinder, og fra 1630 var der i København et lav for possementmagerne. Faget har altid haft nær kontakt med perlestikkere, broderere og kniplere. I 1600-1700-t. skilte knapmagerne sig ud.

Annonce

Siden 1960'erne er possement som håndværk i Danmark næsten kun blevet anvendt ved restaureringsopgaver; ellers fremstilles possement omkring år 2000 mest på maskine og bruges i forbindelse med uniformer, faner og boligindretning, fx møbler og gardiner.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hanne Frøsig Dalgaard: possement i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=144407