Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

put and take-fiskeri

Oprindelig forfatter GoRas Seneste forfatter Redaktionen

Put and take-fiskeri.

Put and take-fiskeri.

/@api/deki/files/23653/=ud_a_214335.mp3?revision=1

put and take-fiskeri, fiskeriform, hvor opdrættede fisk, som er udsat i fangbar (1-5 kg) størrelse i lukkede damme og småsøer, opfiskes af lystfiskere inden for en kort tidsperiode.

I Danmark benyttes væsentligst ørred, regnbueørred, kildeørred eller krydsninger heraf som udsætningsfisk, men også karpe, aborre, gedde, sandart og ål bruges lejlighedsvis. Denne fiskeriform benyttes især af turister og sportsfiskere, som ikke praktiserer det væsentlig mere krævende frivandsfiskeri i åer og langs kysten.

1. led i put and take-fiskeri kommer af engelsk put 'anbringe' og take 'tage' eller (om fisk) 'bide på'.

Der kræves ikke fisketegn, kun en betaling for at komme ind på området eller en betaling pr. fangst. Da antallet af fiskere ved put and take-søer kan være stort, er det nødvendigt daglig at opgøre de samlede fangster og gennem løbende udsætning af nye fisk holde en konstant, men unaturlig stor fiskebestand i søen for at sikre fangst for fiskerne.

Annonce

Antallet af put and take-søer i Danmark er ukendt, men ligger skønsmæssigt på mindst 200.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gorm Rasmussen: put and take-fiskeri i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=147270