Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

græsrodsbevægelser

Oprindelig forfatter PeGun Seneste forfatter Redaktionen

græsrodsbevægelser, græsrodsorganisationer, nye sociale bevægelser, sociale sammenslutninger, der opstod fra slutningen af 1960'erne. Græsrodsbevægelser er kendetegnet ved en flad organisatorisk struktur og ved, at medlemsaktiviteten er den vigtigste resurse; desuden har mange stærke internationale bånd til tilsvarende organisationer i udlandet.

Kampagnen mod Atomvåben var en af de første græsrodsbevægelser i Danmark; derefter dannede protester mod Vietnamkrigen sammen med ungdomsoprøret grobund for kommende bevægelser. Omkring 1970 opstod flere græsrodsorganisationer, der fik betydning i længere perioder: miljøbevægelsen, som bl.a. OVE, Organisationen for Vedvarende Energi, og NOAH var en del af, kvindebevægelsen, Folkebevægelsen mod EF og fredsbevægelsen. I 1970'erne fik græsrodsorganisationer vægt som en ny form for politisk aktivitet, der mobiliserede mange unge og blev et alternativ til partimedlemskab og andre traditionelle former for politisk deltagelse. Det politiske system reagerede ofte med modstand over for organisationerne.

Igennem 1980'erne og 1990'erne var der en tendens til, at græsrodsorganisationer med store samfundsændrende mål var knap så fremtrædende i forhold til mindre bevægelser med lokale konkrete mål, der varetages i forhold til det offentlige. Enkelte græsrodsorganisationer har mistet aktualitet som følge af den internationale udvikling, fx Antiapartheidbevægelsen og fredsbevægelsen.

Annonce

Græsrodsorganisationer benytter sig af forskellige former for aktioner, fx underskriftindsamlinger, demonstrationer eller opfordring til vareboykot. I Danmark har der i visse tilfælde været voldelige sammenstød med politiet, fx ved demonstrationer mod Verdensbanken i 1970, i sagen om Byggeren i København i 1980 eller ved demonstrationer mod resultatet af EU-afstemningen i 1993.

Organisationernes løse struktur gør det vanskeligt at vurdere medlemstal, fordi det er deltagelse, der definerer grænserne, og den varierer. Deltagerne er for størstedelen unge samt højtuddannede og består af lige antal kvinder og mænd. Analyser af befolkningens sympati for græsrodsorganisationerne har siden 1980'erne vist en stigende tendens.

Græsrodsorganisationernes indflydelse ligger primært i at sætte en dagsorden og i at være bevidsthedsskabende; for mange af dem er det lykkedes at komme i mediernes søgelys og at fastholde samfundets interesse for deres målsætninger. Mange organisationer har haft indflydelse på hverdagslivet som sådant, specielt kvinde- og miljøbevægelserne, og i enkelte tilfælde har deres indsats udmøntet sig i konkrete politiske beslutninger. Da regeringen i 1986 opgav at indføre kernekraft i Danmark, skyldtes det især miljøbevægelsens langvarige modstand.

Samfundsvidenskabelige teorier om græsrodsorganisationer kan deles i to skoler: resursemobiliseringsteorier og teorier om nye sociale bevægelser. Den første er navnlig knyttet til USA, og den opfatter græsrodsorganisationerne som befolkningens organisatoriske resurse i forhold til varetagelsen af dens interesser. Teorier om nye sociale bevægelser er primært europæiske og koncentrerer sig om græsrodsorganisationernes identitetsdannende processer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Gundelach: græsrodsbevægelser i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86483