Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sydslesvigsk Vælgerforening

Oprindelig forfatter LNH Seneste forfatter Redaktionen

Sydslesvigsk Vælgerforening, Südschleswigscher Wählerverband, SSW, det danske mindretals og de nationale friseres politiske parti i Sydslesvig. SSW blev grundlagt i 1948 og er talsmand for både mindretallets og Sydslesvigregionens særlige interesser.

SSW har sæde i kommuneråd, kredsdage og Landdagen i Kiel. I Forbundsdagen i Bonn havde SSW 1949-53 et enkelt mandat. I Landdagen var SSW repræsenteret 1948-54 og siden 1958, i de første år med seks, 1962-96 med kun et mandat og siden med 2-4 mandater. I 2012 fik SSW 61.022 stemmer og tre mandater i Kiel. Medlemstallet er ca. 3300 (2012).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars N. Henningsen: Sydslesvigsk Vælgerforening i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168081