Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

blomstersprog

Oprindelig forfatter Kofod Seneste forfatter Redaktionen

blomstersprog, symbolsprog, hvor den enkelte blomst tillægges egen betydning.

Blomstersprog
forglemmigejtroskab
gøgeurtkærlighed
hasselfrugtbarhed
hørhuslig lykke
kejserkronestolthed og dum indbildskhed
lilje, hvidrenhed og uskyld, karakterens enfold og retfærdig stolthed, kyskhed og himmelsk renhed, sorg og vemod
nældeforsigtighed
poppellængsel eller sorg
roseblomstrende ungdom og skønhed, kærlighedsforsikring
torne, tidselhovmod og grimhed
tulipandumhed og praleri
vedbendtrofast venskab og kærlighed, glæde og lystighed
vintergækhåb
violstille beskedenhed, ydmyghed, uskyld, jomfruelig renhed
æblesolens symbol, fuldkommenhed
Efter Anton Andersen: Fra Planternes Verden. Kulturhistorisk-botaniske Skitser. København, 1885.

Blomstersprog kendes tidligst fra Orienten, hvorfra det i middelalderen kom til Europa. Et højdepunkt i udviklingen blev nået i 1800-tallets England, hvor en blomsterbuket eller et Valentinskort med blomster kunne være et elskende pars eneste kommunikationsmiddel.

Symbolsproget har især været udbredt hos borgerskabet og i litterære miljøer, men har fra 1900-tallet fået en folkelig udbredelse i takt med, at fx ugeblade med jævne mellemrum bringer forklarende lister.

Annonce

Sammensætningen af en brudebuket viderefører traditionen. Bortset fra fx roser og liljer tillægges de enkelte blomster ofte varierende betydning. Der er større enighed om den symbolbetydning, som blomsternes farve har.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Else Marie Kofod: blomstersprog i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=48466