• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

handsker

Oprindelige forfattere Fode og MThes Seneste forfatter Redaktionen

Handsker. Lange, stramme handsker var i 1950'erne et raffineret tilbehør til den meget feminine og udringede aftenmode, og de medvirkede til periodens kraftige erotisering af kvindekroppen. Frimærket med Place de la Concorde i Paris i baggrunden er fra 1955.

Handsker. Lange, stramme handsker var i 1950'erne et raffineret tilbehør til den meget feminine og udringede aftenmode, og de medvirkede til periodens kraftige erotisering af kvindekroppen. Frimærket med Place de la Concorde i Paris i baggrunden er fra 1955.

Handsker kendes fra oldtiden og anvendes af begge køn både som beskyttelse for hænderne og det nederste af armen og som pynt. De var oftest af læder og forsynet med fingre, men man har også brugt halvhandsker uden fingre og poseformede vanter med særskilt rum til tommelfingeren. Læder var ligeledes det foretrukne materiale til oldtidsfolkenes krigshandsker; først i middelalderen anvendte man specielle jernhandsker til kamp.

Fra tidlig middelalder har handsker haft symbolsk betydning. Herfra stammer fx skikken med at kaste sin handske foran en anden som tegn på udfordring til duel. Handsker brugtes som rangstegn af konger og aristokrati samt som værdighedstegn af højtstående gejstlige. De kunne være rigt udsmykket med guld, broderi og ædelstene, hvilket førte til forordninger, der fastsatte, hvor stor luksus de forskellige standsgrupper kunne tillade sig. I 1500-t. anvendtes parfumerede handsker, og ved alle ceremonielle lejligheder krævede etiketten, at man bar handsker. Fra 1700-t. brugte man lange eller korte skindhandsker med broderi eller strikkede handsker af bomuld, uld eller silke. I 1800-t. blev glacéhandsker af fint, hvidgarvet skind moderne. Til selskabsbrug brugte damerne lange silkehandsker. Handsker har været obligatorisk tilbehør til den smagfulde og konforme modepåklædning for kvinder helt op til slutningen af 1950'erne.

Handskemager

Handsker. Randers handsker var gennem mange år en særlig kvalitetsartikel. Fotografiet viser en situation fra omkring år 1900 på Randers Handskefabrik (grundlagt i 1811). Oprindelig var handskefremstilling rent håndarbejde, men fra midten af 1870'erne vandt symaskinerne indpas, og de blev ofte som her drevet af en central motor med remme til den enkelte maskine. Arbejdet blev sandsynligvis udført på akkordlignende vilkår. Kvinden th. er direktricen, der fordeler arbejdet og fører kontrol med produktionen.

Handsker. Randers handsker var gennem mange år en særlig kvalitetsartikel. Fotografiet viser en situation fra omkring år 1900 på Randers Handskefabrik (grundlagt i 1811). Oprindelig var handskefremstilling rent håndarbejde, men fra midten af 1870'erne vandt symaskinerne indpas, og de blev ofte som her drevet af en central motor med remme til den enkelte maskine. Arbejdet blev sandsynligvis udført på akkordlignende vilkår. Kvinden th. er direktricen, der fordeler arbejdet og fører kontrol med produktionen.

Faget har været kendt i Danmark siden middelalderen, men fik først i midten af 1600-t. egne lavsartikler efter at være udskilt fra nærliggende skindhåndværk.

Annonce

Fåre- og lammeskind fra de jyske hedeegne var gennem mange år grundlaget for det danske handskemageris gode ry, men også skind fra hjorte, kalve eller geder mv. blev anvendt. I slutningen af 1600-t. var Randers førende inden for handskemageriet med lav fra 1684, og faget nåede et foreløbigt højdepunkt i begyndelsen af 1700-t., da byen havde 26-28 mestre. En betydelig del af produktionen blev eksporteret til udlandet.

Ordet handske kommer af mnty. hantscho, egl. 'hånd-sko'.

Først i 1800-t. indførtes med glacéhandsken det franske handskemageri. Man indkaldte franske håndværkere, og erhvervet oplevede endnu en blomstring. Med tilskærermaskinen, maskiner til slibning af skindene og fra midten af 1870'erne randsømssymaskinen var faget inde i en industriel udvikling med øgede muligheder for at forsyne handskerne med dekorationer, bl.a. i form af "denter", dvs. striber over håndryggen.

Konkurrencen fra tredjeverdenslande og brug af syntetiske råvarer har betydet, at der i dag i stedet for eksport importeres betydelige mængder handsker, ikke mindst fra Kina og Fjernøsten; det danske handskemagerhåndværk er dermed næsten forsvundet. Nu arbejder handskemageren med specialhandsker til særlige formål, fx til brug ved idræts-, laboratorie- eller operationsopgaver og som sikkerheds- og arbejdshandsker. Nye råvarer som plastic, gummi og rustfrit stål indgår i sådanne produktioner.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Fode, Marianne Thesander: handsker i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88629