Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

klædedragt

Oprindelig forfatter VBech Seneste forfatter sthornval

klædedragt, er en af de sikreste identifikationskilder, menneskene råder over; vha. klædedragten kommer en befolkning i synlig overensstemmelse med et bestemt samfund eller en bestemt gruppe.

Den menneskelige skikkelse har ikke ændret sig nævneværdigt gennem tiden, men det har moralbegreber, omgangsformer, kunstudtryk mv., og det viser sig i klædedragtens udformning og detaljer.

Klædedragten kan opdeles i to grundtyper: den draperede eller løsthængende, der respekterer kroppens naturlige form og bevægelsesmønster, og den tilskårne, der i højere grad formgiver krop og bevægelse efter det herskende ideal. Den sidste type har været den mest dominerende.

Annonce

Påklædning kan yde kroppen en vis beskyttelse, men den understreger også forskellen mellem det maskuline og det feminine. Når det drejer sig om mandsdragten, sker den egentlige formgivning som oftest i yderdragten vha. udpolstring, indlæg og skrædderkunst. Når det gælder kvinderne, er det næsten altid selve kroppen, der formes, vha. bandager, korsetter, hovedtøjer o.l.

En anden af klædedragtens væsentlige betydninger i et samfund er angivelse af social status. Det kan gøres vha. ganske enkle virkemidler eller udvikle sig til hele beklædningsregulativer.

Påklædningens symbolværdi er global, men tegnene og dermed afkodningen kan være forskellig fra verdensdel til verdensdel. I 1900-t. har den vestlige dragt pga. politiske, økonomiske og mediemæssige forhold fået en dominerende plads. Det er den vestlige klædedragts udvikling, der gennemgås i det følgende.

Forhistorie

Lange perioder af forhistorien giver ingen oplysninger om klædedragtens udseende og beskaffenhed; fra hele den ældste stenalder er der ingen klædningsstykker bevaret. Dragtudsmykning kendes dog, idet der i grave fra sen jægerstenalder i Danmark er fundet rækker af gennemborede dyretænder, som har været påsyet skinddragten... Læs videre om klædedragten i forhistorien.

Antikken

Den græske og romerske klædedragt ca. 800 f.Kr.-500 e.Kr. bestod af forholdsvis løse, draperede eller sammensyede dragter, der kunne holdes sammen af nåle, brocher og bælter. Hovedmaterialerne var uld og hør, selvom mange andre dyre- og plantefibre blev anvendt; silke og måske bomuld var i lang tid importerede luksusvarer... Læs videre om klædedragten i antikken.

Vikingetid og middelalder

Fra vikingetiden kendes den nordiske klædedragt bl.a. fra gravfund (se Mammenfundet), sparsomme beretninger og afbildninger. Kvinder bar lang, løs særk og derover en slags spencer fastholdt af ovale bronzespænder, mænd knælang kjortel og lange bukser... Læs videre om klædedragten i vikingetid og middelalder.

Ca. 1350-ca. 1800

1300-t.'s bysamfund, Firenze, Venezia og Milano, de burgundiske og spanske hoffer samt Nederlandene kom for alvor til at præge klædedragten i Europa... Læs videre om klædedragten ca. 1350-ca. 1800.

1800-t. og moderne tid

1700-t.'s idéer om menneskenaturen (inspireret af bl.a. Jean-Jacques Rousseau) og sværmeriet for antikken i kølvandet på udgravningerne af Pompeji og Herculaneum i Italien var de vigtigste ingredienser i den nyklassicistiske mode, der fra før Den Franske Revolution og frem til 1815 vandt bredt frem... Læs videre om klædedragten i 1800-t. og moderne tid.

Børnetøj

er et begreb af relativt nyere dato, for barnet fik først sin egen plads i samfundet i 1700-t. Inden da så man det enten som et spædbarn eller som en lille voksen, en opfattelse, der bl.a. kom til udtryk i påklædningen... Læs videre om børnetøj.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Viben Bech: klædedragt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107393