• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Erik Mortensen

Oprindelig forfatter BMT Seneste forfatter Redaktionen

Erik Mortensen på Nordjyllands Kunstmuseum, hvor han i 1989 udstillede nogle af sine kreationer. I baggrunden Geoffrey Hendricks' malerier Sky to the West og Sky to the East (1983).

Erik Mortensen på Nordjyllands Kunstmuseum, hvor han i 1989 udstillede nogle af sine kreationer. I baggrunden Geoffrey Hendricks' malerier Sky to the West og Sky to the East (1983).

Erik Mortensen, 1926-98, dansk modeskaber. Erik Mortensen kom som 15-årig i sylære i Holger Bloms modesalon i København.

I 1948 tog han til Paris og blev videreuddannet hos Pierre Balmain; fra 1960 var han directeur artistique i modehuset, og 1982-90 efterfulgte han Balmain som leder og chefdesigner og videreførte linjen i den eksklusive stil.

1992-94 var Erik Mortensen chefdesigner og leder af modehuset Jean-Louis Scherrer. 1983, 1987 og 1994 tildeltes han den franske haute coutures højeste udmærkelse, Guldfingerbøllet.

Annonce

I Danmark har der flere gange været vist særudstillinger med Erik Mortensens design; han skrev sine erindringer, Ej blot til pynt (1987), og romanen 77.001 nat (1990).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bodil Marie Thomsen: Erik Mortensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127706