Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Armani

Oprindelige forfattere BMT og THjJ Seneste forfatter Redaktionen

Giorgio Armani ved et modeshow i Milano 2007.

Giorgio Armani ved et modeshow i Milano 2007.

Armani, italiensk modehus, opkaldt efter stifteren Giorgio Armani (f. 1935), der er skaber af egne og andre firmaers mærkevarer og uddannet hos bl.a. Cerruti og Emmanuel Ungaro.

Huset Armani skabte i 1970'erne, sammen med bl.a. firmaerne Krizia, Versage og Ferré, et nyt elegant "italiensk look" inden for kvalitetstøj, produceret i tæt samarbejde med modeindustrien.

Med livsstilsmoden i 1980'erne blev dette koncept en verdensmarkedssucces, der udfordrede såvel haute couturens tunge produktionsform og høje priser som det traditionelle konfektionstøj uden særligt designpræg. I både dame- og herremode var Armani førende i perioden.

Annonce

Mærket Armani står for en klart genkendelig, enkel og eksklusiv fritidsmode henvendt til begge køn.

Armanis design har været genstand for flere udstillinger på design- iog kunstmuseer, bl.a. på Guggenheim Museum i New York 2000-01.

Armanis hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bodil Marie Thomsen, Thomas Hjort Jensen: Armani i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40262